21 Brystkræft – med fokus på spredning af sygdommen I December 2022 Engang mente man, at man ikke skulle træne, når man havde kræft. Men forskning peger på, at det har en række fordele at bevæge kroppen – og gerne så pulsen kommer helt op. Det fortæller fysioterapeut Kira Bloomquist, der træner kvinder med blandt andet metastaserende brystkræft og forsker i træningens effekt på den kræftramte krop. Som kræftpatient kender man sikkert fornemmelsen: At man er så udmattet, at man ingenting orker. Og så ligger træning ikke højt placeret på listen over det, man har lyst til at give sig i kast med. I mange år troede man da også, at det var bedst at lade kroppen hvile. Men inden for de seneste 20 år har forskning vist, at man som kræftpatient har godt af at bevæge sig. Rigtig godt, faktisk. Det fortæller fysioterapeut og ph.d. Kira Bloomquist, der er tilknyttet Krop & Kræft på Rigshospitalet – et intensivt træningsforløb, der tilbydes kræftpatienter i kemoterapi – heriblandt kvinder med metastaserende brystkræft. ”I Krop & Kræft træner man i seks uger både højintensiv intervaltræning – hvor man for eksempel kører intervaltræning på en spinningcykel – styrketræning og lavintens træning bestående af kropsbevidsthedstræning med fokus på for eksempel åndedrættet, balance, afspænding og massage. Og det, vi kan se, er, at hvis du er fysisk aktiv og får trænet, så reducerer det følelsen af den træthed, der kan følge med behandlingen, og som folk fortæller, at de ikke kan sove sig fra,” siger Kira Bloomquist, der er ansat på Center for Sundhedsfaglig Forskning, der hører under Rigshospitalet, hvor hun også forsker i træningens effekt på blandt andet brystkræftpatienter. EN ANDEN SLAGS TRÆTHED Hun forklarer, at den træthed, der opstår efter træningen, er en anden end den, man oplever som en konsekvens af behandlingen. ”Vi har fået tilbagemeldinger fra deltagere om, at de blev trætte af træningen, og at de bagefter gik hjem og tog en lur, men at det var en genkendelig træthed, og når de vågnede efter luren, så havde de det bedre,” siger hun og fortæller, at træning også har vist sig at have en positiv effekt på lymfødem, ligesom den også kan spille en rolle for ens mentale velvære. ”For mange er træning også med til at normalisere hverdagen og føle, at man får kontrol, fordi det at træne er noget, man selv styrer. Og forskning viser, at det kan have en effekt på ens emotionelle tilstand og depression, men der er det altså også vigtigt, at man kigger på den enkelte person, og hvor denne er i sygdomsforløbet i forhold til for eksempel bivirkninger af behandlingen. For nogle ting vil overskygge de mulige effekter af træningen, så du kan ikke bare sige, at træning altid virker,” påpeger hun. SPECIFIKKE HENSYN Ifølge Kira Bloomquist viser forskningen, at træningen overordnet har de samme effekter på en krop, der er ramt af kræft som på en rask krop. Der er altså de samme fordele at hente. Derfor gælder de officielle anbefalinger til motion også for kvinder, der er i behandling for brystkræft Træning kan normalisere hverdagen Kira Bloomquist, fysioterapeut og ph.d. hos Krop & Kræft tilknyttet Rigshospitalet AF JO BRAND · FOTO: MAGNUS MØLLER
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=