25 Brystkræft – med fokus på spredning af sygdommen I December 2022 fortæller, hvorfor det ofte er om natten, at bekymringerne og katastrofetankerne tager over. ”Om dagen er man jo tit optaget af noget andet: Så leger man med sine børn, er på arbejde eller har andre gøremål, men om natten er der tid til at ligge og spekulere og bekymre sig. Og mange forestiller sig, at det nytter noget at tænke længe over sin situation, og at man kan komme frem til et svar eller en løsning, men det, der ofte sker, er, at man holder bekymringerne i gang: At tankerne kører i ring, og at man bliver mere og mere ængstelig og ked af det. Og man kan selvfølgelig ikke sove, når man ligger og bekymrer sig om, hvad der kan ske såsom ”åh nej, hvad nu hvis...,” forklarer hun og understreger, at det er helt normalt at gøre sig tanker om sin situation. EN DOVEN TILGANG TIL TANKERNE ”Det er selvfølgelig ikke sådan, at man kan eller skal glemme, at man er syg. Det er heller ikke sådan, at ens problemer ikke er vigtige, eller at man skal negligere dem, men det handler om, at man giver sig selv fri til at sove. Og det gør man ved at forsøge at lade tankerne være. Acceptere, at de kommer og at lade dem være,” siger Cecilie Tranberg Holm og fortæller, hvordan man kan gøre i praksis: ”Når der for eksempel kommer en ‘hvad nu hvis...’-tanke, så se det som en telefon, der ringer. Du kan vælge at tage den, eller du kan lade den ringe. Og her skal man lade den ringe. Det handler om at have en doven tilgang til sine tanker. Og det er ikke dovent at forsøge at besvare dem og tænke videre over dem, det er derimod dovent at lade dem være,” siger hun, der erkender, at det kræver lidt øvelse. TANKER SOM MYGGESTIK ”Men det er med de tanker som med et myggestik. Hvis du begynder at klø i det, bliver det værre, men hvis du ignorerer det, går det hurtigere over. Og hvis vi ikke hele tiden bearbejder de tanker, der plager os, vil de begynde plage os i mindre og mindre grad. De vil stadig være der, men man vil få mere ro,” siger hun. Nogle gange vil der selvfølgelig også være bekymringer, man vitterligt har brug for at tænke igennem, som popper om natten, og her kan en løsning være at indføre ”bekymringstid” på et tidspunkt, der er mere hensigtsmæssigt, end når man ligger og skal sove eller vågner op midt om natten og ikke kan falde i søvn igen. ”Ligger man vågen med den slags tanker, kan man sige til sig selv ‘At det her må jeg gerne tænke på og forsøge at løse, men det bliver først mellem klokken 16 og 16.30 i morgen’,” siger hun og fortæller, at man på den måde kan berolige sig selv med, at der nok skal blive taget hånd om problemet. Desuden råder Cecilie Tranberg Holm også til, at man lader være med at ligge og bekymre sig over, at man ikke får sovet. BEKYMRING OVER IKKE AT SOVE ”Når du forsøger at løse et problem, bruger du kræfter på det. Du giver det næring. Og så vokser det. Så når det kommer til søvn, kan man med fordel også lade de bekymrede tanker om manglen på søvn være,” siger hun og fortæller, at man ikke kommer til at sove bedre af, at man bekymrer sig over konsekvenserne ved, at man ikke får sovet. Professor Poul Jørgen Jennum er enig i at man ikke skal slå sig selv i hovedet med, at man ikke kan sove. ”Nogle gange kan man godt gøre problemet større, end det er, og det skal man passe på med,” siger han, der ikke kan komme med en præcis angivelse af, hvornår ens søvnproblem bliver så alvorligt, at man skal have hjælp til at løse det. ”Det må man selv mærke efter og så gå til sin læge, når man synes, det er for meget.” ”Søvn er altid vigtigt. Også når det kommer til heling, når man er syg. Men man kan ikke undgå problemer, når man er ramt af brystkræft.” siger Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet. Cecilie Tranberg Holm, autoriseret psykolog og MCT-certificeret terapeut
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=