Bjørn Ebdrup er født i Aalborg i 1973, opvokset i Thy Han er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002 Ph.d. fra Københavns Universitet i 2010 Uddannet som speciallæge i psykiatri i 2017 Tilknyttet Psykiatrisk Center Glostrup i en årrække siden 2007 Har været tilknyttet Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research CNSR siden 2005 og siden 2021 været leder af CNSR Professor i neurobiologisk baseret behandling af psykose ved Københavns Universitet i 2021 Tiltrådte 1. juli 2021 som klinisk professor på Københavns Universitet med fokus på neurobiologisk baseret på behandling af psykose Gift med Rikke Norling og sammen har de tre børn Blå Bog over Bjørn Ebdrup MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 11 symptomerne, mange hører for eksempel stemmer, men måden, symptomer kan opstå på, er kompleks. Så behandlingen består meget i at forstå patienternes forskelligheder både i forhold til symptomer og neurobiologi, for det er klart, at hvis vejen hen til de oplevelser, patienterne har, er meget forskelligartet, er det fejlagtigt at tro, at de skal have samme behandling,” siger Bjørn Ebdrup. Det store arbejde ligger ifølge ham i at kaste det videnskabelige net ud og indfange en gruppe patienter med nogle fællestræk i deres symptombilleder og se, om man kan finde meningsfulde neurobiologiske undergrupper, som i givet fald skal have anderledes behandling end den, man tilbyder i dag. Kræver milliarder Opgaven er ikke helt ligetil, for diagnoserne inden for psykiatrien er i højere grad beskrivende end baseret på fysiologi, fortæller Bjørn Ebdrup. ”Blandt patienter med skizofreni hører én måske skræmmende stemmer, én lider især af svært søvnbesvær, en tredje føler svær angst. Diagnoserne beskriver overordnede fællestræk og symptomer, men er ikke biologisk bestemt, så der er ikke nogen årsagssammenhæng bygget ind. Dermed ikke være sagt, at der ikke findes nogle fælles biologiske træk, og det er en dybere forståelse af disse fællestræk, men også forskellighederne, vi er på udkig efter,” siger han. Men vil den nye medicin rette sig mod andre systemer end dopaminsystemet? ”Der findes faktisk allerede sådanne præparater derude på medicinalfirmaernes hylder. De virker mod psykose og har ikke ret mange bivirkninger. De er bare ikke rigtig kommet på markedet endnu. Undersøgelser har vist, at også medicin, der ikke påvirker dopaminsystemet, i nogle tilfælde kan dæmpe psykose, problemet er bare, at præparaterne ikke virker på flertallet af patienterne. Og med kun et lunkent signal på effekten, bliver medicinindustrien jo mat i sokkerne, for de vil naturligvis helst producere medicin, der lindrer effekten for flest mulig patienter,” siger Bjørn Ebdrup. Fra et klinisk perspektiv ville det være en kæmpe gevinst, hvis man kunne karakterisere undergrupper, der kunne behandles med medicin rettet mod deres specifikke forstyrrelser, og Bjørn Ebdrup ser perspektiver i at få etableret forskningssamarbejde og udvikle mere målrettede behandlinger inden for psykiatrien. “Som klinisk læge føler jeg indimellem, at vi er den lille akademiske myg, der svirrer om den store medicinal-elefant, men vi har heldigvis hjælp fra fonde og andre. Det er et komplekst krydsfelt, for det koster milliarder af kroner at lave nye lægemidler, og industrien har naturligvis også munde, der skal mættes. Så vi håber derfor også på at kunne udvikle tættere samarbejder med industrien. Hvis alt foregår i fuldt dagslys, mener jeg faktisk, at det er en vej frem mod bedre patientbehandling,” siger forskningslederen på Psykisk Center Glostrup. ■ NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ PSYKOSE Hvis vejen hen til de oplevelser, patienterne har, er meget forskelligartet, er det fejlagtigt at tro, at de skal have samme behandling Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=