Personer med hovedtraume har øget risiko for at opleve ændringer i både sociale forhold, personlighed og pådrage sig psykiatrisk sygdom eller begå selvmord Forskningsprojektet har til formål at undersøge de samlede sociale konsekvenser efter et hovedtraume nærmere, så der kan sættes ind med støtte på de rigtige tidspunkter Forskerne anvender individbaserede registerdata til at identificere alle danskere over 18 år, som blev diagnosticeret med hovedtraume mellem 2000 og 2016 De benytter desuden DREAM-data til at undersøge, hvor mange af de identificerede personer der er i arbejde et, to, fem og ti år efter hovedtraumet, og i hvor høj grad de er vendt tilbage til arbejdsmarkedet sammenlignet med matchede kontrolpersoner De analyserede data vil også vise, hvilke erhvervs- og uddannelsesgrupper, der er mest udsat for langvarige konsekvenser i form efterfølgende arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne og ophør af uddannelsestilknytning Projektet foregår i samarbejde med seniorforsker Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden CORE og slutter ved årets udgang. Sociale konsekvenser efter hovedtraume - Forskning - Region Hovedstadens Psykiatri Om det igangværende projekt ’Sociale følger af hovedtraumer’ i dag. Resultaterne vil supplere viden, der er opbygget i løbet af de seneste årtier, som viser, at der er en betydelig øget risiko for en række alvorlige psykiatriske diagnoser – herunder også selvmord. ”Der er en stigende evidens for en øget risiko for psykiatriske diagnoser som depression og psykoser efter hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros, som blandt andet har været med til at påvise sammenhængen i et registerstudie fra 2014, der omfattede 1,4 millioner personer, hvoraf 113.906 havde en hospitalskontakt med hovedtraume. I andre senere studier har man ligeledes set en øget risiko for henholdsvis selvmord og demens efter alvorlige hovedtraumer, der krævede hospitalskontakt. “Den øgede risiko fandt vi også, når vi sammenlignede med en aktiv kontrolgruppe med mennesker, der havde knoglebrud, men som ikke havde hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros. Med hovedtraume mener han traumatic brain injury (TBI), der defineres som et slag mod hovedet, der efterfølgende bliver diagnosticeret som hjernerystelse og i de sværere tilfælde kraniebrud eller hjerneblødninger. Evidensen er stærk Det hele begyndte for 20 år siden, da den amerikanske-nigerianske patolog Bennet Omalu på eget initiativ på baggrund af en mistanke foretog en obduktion af den amerikanske fodboldspiller Mike Websters hjerne og udover kronisk hjerneskade også fandt store ophobninger af Tau protein, der påvirker reguleringen af følelser og humør. Omalu forbandt fundet med de voldsomme sammenstød, der er en del af den amerikanske kontaktsport, og fundet udløste med tiden et skred i forståelsen af hovedtraumer og deres konsekvenser. Hovedtraumer er en af de mest almindelige årsager til akutte indlæggelser på hospitaler i Danmark. Michael Eriksen Benros anslår, at det drejer sig om 20.000 akutte indlæggelser årligt, og derfor er det ifølge ham afgørende vigtigt at forstå følgerne – ikke mindst rækken af mentale forandringer efter hovedtraume, så man tidligere kan sætte ind med forebyggende støtte. ”Evidensen er efterhånden ret stærk for, at alvorligt hovedtraume kan være forbundet med øget risiko for psykiatriske senfølger, hvilket vi både kan se fra dyrestudier, hvor man kan studere det eksperimentelt, men også fra humane studier,” siger Michael Eriksen Benros. Den stigende evidens har øget opmærksomheden om senfølger af hovedtraumer. ”Det har vist sig, at hovedtraumer kan påvirke hjernens funktioner mere langvarigt, ▶ Evidensen er efterhånden ret stærk for, at alvorligt hovedtraume kan være forbundet med øget risiko for psykiatriske senfølger Michael Eriksen Benros forskningsleder og professor i immunopsykiatri
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=