■ Af Anne Westh Forskere og klinikere har muligvis altid haft det på fornemmelsen, og med de seneste års forskning er det blevet mere og mere tydeligt. Én sygdom i hjernen øger risikoen for, at hjernen belastes af endnu en sygdom. Mest tydelig er sammenhængen mellem en række neurologiske sygdomme og depression. Forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital kunne i foråret eksempelvis publicere en undersøgelse, der viste, at mænd med en tidligere depression er i dobbelt så høj risiko for at udvikle demens som mænd uden tidligere depression. I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Affective Disorders, har forskerne undersøgt sammenhængen mellem depression og demens blandt knap 600.000 danske mænd Svær depression øger risikoen Studiet er baseret på data fra Den Danske Sessionsdatabase, og analyserne af det omfattende datasæt viste desuden, at mænd, der havde indløst mange recepter på anti-depressiv medicin, var i størst risiko for at udvikle demens. Et fund der, ifølge forskerne, tyder på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen yderligere. ”Vi tror, at der både kan være biologiske årsager og livsstilsændringer bag den sammenhæng mellem depression og demens, som vi har fundet. En depression kan føre til biologiske ændringer såsom ændringer i hjernen eller en betændelsestilstand i kroppen, som så kan øge risikoen for udviklingen af demens,” fortæller Emma Neble Larsen, der sammen med Mathilde Marie Brünnich Sloth er førsteforfatter til studiet. Begge er forskningsårsstuderende på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. ”En anden mulig forklaring er, at en depression kan betyde, at man ændrer livsstil og begynder at drikke mere alkohol, ryge eller være fysisk inaktiv, hvilket også kan øge risikoen for, at man udvikler demens,” siger Emma Neble Larsen. Det danske studie omfatter kun mænd, men andre studier har tidligere vist, at samme sammenhæng mellem depression og demens ser ud til at gøre sig gældende blandt kvinder. ”Den afgørende læring fra vores studie må være, at klinikere skal være opmærksomme på depressionshistorik blandt personer med symptomer på demens – og sammenhængen mellem depression og demens. Der findes ikke en kur for demens, så tidlig behandling er afgørende,” siger Emma Neble Larsen. Ser det hos patienterne Overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Kristian Steen Frederiksen, nikker genkendende til studiets resultater. ”Vi har i mange år vidst, at der var en sammenhæng mellem demens og depression. Men det er svært at vide, hvad der er hønen og ægget. Er det depressionen, der medfører demens, eller demensdiagnosen, der fremkalder en depression? Det kan være svært at skelne, for symptomerne ligner hinanden,” siger Kristian Steen Frederiksen. I sit daglige arbejde på Hukommelsesklinikken ser han ofte patienter, der skal udredes for, om de har demens. ”Vi har ikke nogen 100 procent sikker metode til at dokumentere, om en patient har demens eller depression. Så vi snakker med patienterne og lytter til, hvilke symptomer de har. Og i nogle tilfælde laver vi udvidede undersøgelser, som for eksempel en Det er svært at vide, hvad der er hønen og ægget. Er det depressionen, der medfører demens, eller omvendt? Kristian Steen Frederiksen, overlæge og forskningsleder MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 17 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ DEPRESSION Illustration: Freepik.com ▶
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=