1. D epression in adulthood and risk of dementia later in life: A Danish register-based cohort study of 595,828 men 2. F orskere kan vende op og ned på forståelsen af epilepsi 1. 2. Links til studier og artikler MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 19 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ DEPRESSION undersøgelse af rygmarvsvæsken, som kan hjælpe,” fortæller han. Tendensen er tydelig Og demens er ikke ene om at være forbundet med depression. I de senere år har flere og flere videnskabelige studier peget på en sammenhæng mellem en række neurologiske sygdomme og depression. For eksempel har flere undersøgelser dokumenteret sammenhængen mellem multipel sclerose (MS) og depression. I et canadisk studie havde eksempelvis hver fjerde 18-45-årige MS-patient en depression, hvilket er en fordobling i forhold til baggrundsbefolkningen. Og en dansk undersøgelse fra Psykiatrisk Center København har tilsvarende vist, at patienter med en MS-diagnose har 4,75 gange så stor sandsynlighed for at få udskrevet antidepressiv medicin som en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen. En undersøgelse fra Rigshospitalets Epilepsiklinik har vist, at epilepsipatienter ofte går i lang tid, før der findes en virksom behandling – og det skubber til kognitive problemer som blandt andet depression. Derfor er Epilepsiklinikken nu gået i gang med et studie, hvor de ved hjælp af forskellige markører som angst, depression og kognitive problemer forsøger at forudsige prognosen for nyligt diagnosticerede epilepsipatienter. Håbet er, at blandt andet begyndende depressioner kan forebygges. Forventet sammenhæng Ved Psykiatrisk Center København i Region Hovedstaden forsker professor, overlæge og dr.med. Lars Kessing som psykiater netop i sammenhængen mellem neurologiske sygdomme og depression, og han fortæller, at det ville være underligt, hvis der ikke var en sammenhæng, når de neurologiske og psykiatriske sygdomme forekommer samtidig. ”Vi ved, at en depression giver en større risiko for at få en række neurologiske sygdomme som sclerose, apopleksi, epilepsi, Parkinsons sygdom og demens. Mellem 20 og 40 procent af patienter med disse sygdomme vil få en depression et halvt år efter, at de er blevet diagnosticeret med den neurologiske sygdom. Det er en tre til femdobling i forhold til normalbefolkningen. En neurologisk sygdom er udtryk for en dysfunktion i hjernen og kan sidde i områder i hjernen, der skubber til udviklingen af en depression – for eksempel præfrontal cortex eller temporallapperne. Samtidig er det en stressfaktor i sig selv at få en sygdom, og det øger også risikoen for at udvikle en depression,” siger Lars Kessing. Samarbejde er nødvendigt For Lars Kessing er det afgørende, at man tager konsekvensen af den efterhånden veldokumenterede sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og depression – og indretter behandlingen på landets hospitaler derefter. ”Neurologerne skal være opmærksomme på, at der er en øget risiko for, at deres patienter får en depression, for det påvirker både patienternes succes med genoptræningen – for eksempel ved stroke – og er også afgørende for patienternes livskvalitet. Samtidig skal psykiaterne også være opmærksomme på deres patienter og holde øje med, om de udviser tegn på neurologiske sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom og epilepsi, som de skal i behandling for.” siger Lars Kessing. Både på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital er der eksempler på, at neurologer og psykiatere er gået sammen om fælles projekter i klinikken og forskningen for at styrke behandlingen af patienter med neurologiske sygdomme og depression. ■ En neurologisk sygdom [...] kan sidde i områder i hjernen, der skubber til udviklingen af en depression Lars Kessing, professor ved Psykiatrisk Center København
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=