Hvis man kender de ting, der øger folks modstandskraft, kan man styrke forebyggelsen langt før, den psykiske sygdom starter, eller måske på et tidligere stadie forebygge, at det udvikler sig til svær psykisk lidelse Ida Hageman, lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri depressionsforskning, der tager afsæt i et tæt samarbejde med neurologer. ”Men de psykiske sygdomme er – selvom vi ved rigtig meget mere, end vi gjorde for 20 – 30 år siden – stadig nogle af de sygdomme, der har store elementer af ‘blackbox’. Derfor er det vigtigt, at rigtig mange specialer og kompetencer spiller sammen, og den udvikling vil vi styrke med det her professorat,” siger Ida Hagemann. Fokus på præcisionsmedicin Det planlagte professorat ventes at løbe fra 2023, og ifølge Ida Hageman vil noget af det, som professoren skal arbejde indgående med, være præcisionsmedicin. For personlig medicin er et helt afgørende spor i arbejdet for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til helbredelse, fortæller hun. ”Det er stadig sådan med mange psykiske lidelser, at vi ikke kan sige: ’fra A til Å sker der X,Y,Z, og vi kender alle stoppene på vejen, fra du fik den psykiske lidelse, til du er rask.’ I forhold til at styrke vores viden på det område, spiller arbejdet med præcisionsmedicin en væsentlig rolle,” siger hun. Ifølge Ida Hageman findes der ikke en behandling, der virker ens for alle patienter, hverken i psykiatrien eller somatikken. Derfor er det afgørende at arbejde for at kunne skåne patienter for behandlinger, der ikke virker på dem – og at kunne tilbyde den rigtige behandling fra start. ”Dét, at vi i højere grad finder nogle prædiktorer for respons på medicin, psykologiske interventioner eller andre forebyggelsesmekanismer, er også en del af det her professorat. Og så skal personen, der besætter stillingen, også kigge på modstandsmekanismer hos det enkelte individ, altså resilience, der kan oversættes til risiko- og robusthedsmekanismer. Det er for, at vi på sigt mere målrettet kan forebygge og tilrettelægge behandlingsstrategier for hjernesygdomme, der har psykiske manifestationer,” siger Ida Hageman. Forskning til brug i klinisk praksis Opslaget til professoratet er ikke offentliggjort endnu, men Ida Hageman forklarer, at stillingen vil blive slået op som et lægevidenskabeligt professorat, hvor ansøgeren enten skal være speciallæge i psykiatri eller neurologi. Selve professoratet er forankret på Københavns Universitetet, mens det daglige kliniske arbejde vil ligge på hospitalerne. Hvis det er en neurolog, der bliver ansat, vil stillingen ligge på Rigshospitalets neurologiske klinik, mens den vil ligge i psykiatrien, hvis det bliver en psykiater, der ansættes i professoratet. En af de vigtige opgaver i professoratet vil være at bedrive forskning og facilitere, at den forskning kan bruges i klinisk praksis. Ida Hageman peger på, at man inden for hospitalspsykiatrien dels håndterer en stor patientgruppe, der lider af skizofreni, og dels en stor gruppe, der lider af de affektive lidelser, altså depression og bipolar lidelse. Derfor vil det være oplagt, at professoren har tidligere erfaring fra netop et af de felter, forklarer hun. ”Fra et psykiatrisk perspektiv vil det være vigtigt, at forskningen skal munde ud i noget klinisk anvendeligt, og der er det klart, at det vil være rart, hvis vi finder én, der allerede har stærk forskningserfaring inden for nogle af de store sygdomme, så resultaterne kan komme så mange som muligt til gode,” siger hun. Endnu et par vigtige mål i professoratet bliver at sikre hurtigere helbredelse af patienter i hospitalspsykiatrien og en fokuseret indsats for at styrke forebyggelsen af de psykiske lidelser. ”Skizofreni og de affektive lidelser findes i sværhedsgrader, men når vi har dem i hospitalspsykiatrien, er patienterne som minimum moderat og ofte svært syge. Hvis man kender de ting, der øger folks modstandskraft, så kan man styrke forebyggelsen langt før den psykiske lidelse starter, så man slet ikke kommer så langt, eller så man måske på et tidligere stadie kan forebygge, at det udvikler sig til en svær psykisk lidelse,” siger hun. Professoratet kommer til at løbe i fem eller ti år med mulighed for forlængelse ad to omgange. ■
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=