Det indikerer, at kønshormoner og serotoninsystemet kan påvirke hippocampus’ plasticitet Camilla Borgsted Larsen, læge og ph.d. ved Neurocentret Rigshospit ■ Af Stephanie Hollender For nogen er det at være nybagt mor forbundet med en god portion udmattelse, men også en lykkefølelse uden sidestykke. For andre er graviditeten og den nye tilværelse som forælder forbundet med alt andet end lykke. I Danmark udvikler hver femte til hver tiendekvinde en fødselsdepression. Det svarer til 8.000 til 9.000 kvinder, og forklaringen på det mentale sorte hul, som kvinderne oplever postpartum, er mangefacetteret, for fødselsdepressionerne er en kompleks cocktail af fysiologi, genetik, psykologi og sociale vilkår. To nyslåede ph.d-er har i hver deres studie søgt forklaringer på, hvad der sker i forbindelse med udviklingen af en fødselsdepression, hvordan biologien spiller en rolle, og hvordan man på sigt kan komme depressionerne i forkøbet. Receptorer og kønshormoner Camilla Borgsted Larsen er læge på Afdeling For Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret Rigshospitalet, og forsker ved Københavns Universitet. I sit ph.d-projekt har hun undersøgt hippocampus’ rolle samt det kønshormonelle og serotonerge systems påvirkning i forbindelse med fødselsdepressioner. For at finde frem til, hvordan den fødselsdepressive hjerne fungerer, har hun i første omgang undersøgt, hvordan en rask hjerne under en graviditet og efter en fødsel fungerer. Studiet har titlen “Structurel and functional brain signatures of sex hormone transitions and implications for perinatal mental health” og er inddelt i flere delstudier. I et af dem har hun ved hjælp af scanninger undersøgt, hvordan hippocampus ændrer sig efter en graviditet, fordi man fra tidligere forskning ved, at den del af hjernen ændrer struktur under depressioner. Viden om arvelighed og neurofysiologi viser vej til forebyggelse af fødselsdepression Hvorfor er nogle kvinder mere udsatte, når det kommer til at udvikle en depression under graviditeten og efter fødslen, og kan vi blive bedre til at få øje på en fødselsdepression, der er under opsejling? To danske ph.d-studier baner vej for mulig forebyggelse af fødselsdepressioner ud fra et arveligt og et neurologisk perspektiv Camilla Borgsted Larsen Foto: Mette-Marie Zacher Kjeldsen 32 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ FØDSELSDEPRESSION
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=