toninmetabolitter i cerebrospinalvæsken var forbundet med et dårligere mentalt helbred. Hippocampus og depression Kvindernes mentale helbred blev vurderet ud fra Hamiltons depressionsskala og Edinburgh postnatale depressionsskala. På begge scorer kunne man se, at jo bedre man har det, jo mindre er hippocampus. “Teorien er, at hippocampus bliver omstruktureret, når man gennemgår en graviditet og fødsel. I modsætning til en depression, hvor hippocampus mister celler, tror vi, at hippocampus under en graviditet og efter fødslen i stedet bliver strømlinet den nye rolle som forælder,” siger Camilla Borgsted Larsen. Ud fra dyrestudier kan man blandt andet se, at ændringer i hippocampus gør, at hjernen optimerer sig og forbereder sig på forældreskabet. Som eksempel nævner forskeren en bedre arbejdshukommelse, at man kan rumme mere og evnen til at multitaske bliver optimeret. “Men det er komplekse processer, der sker i samspil med resten af hjernen, og der er begrænset viden tilgængeligt på dette område,” lyder det fra Camilla Borgsted Larsen. Den videre forskning Det kræver mere forskning af den fødselsdeprimerede hjerne, hvis man skal finde en decideret behandling eller en måde at forebygge fødselsdepressioner på. Men konklusionen på studiet er, at raske kvinders hjerner tilpasser sig de kønshormonelle overgange ved en graviditet, og at de store ændringer i østradiol er forbundet med et godt mentalt helbred. Studiet viser også, at ændringer østradiol og serotonerge signaler er vigtige for hippocampus’ plasticitet, der er associeret med det mentale helbred efter fødslen. Og den forskning kan i sidste ende bane vejen til nye behandlingsmuligheder. “Det kan give nogle idéer om, hvor man kan arbejde forebyggende, for eksempel ved at lave screeninger. Det kan også give nogle fingerpeg om mulige mekanismer for behandling. Vi mistænker, at kvinder med fødselsdepression har en anden følsomhed for hormonændringer og reagerer negativt på de her ændringer. I øjeblikket undersøger vores forskningsgruppe derfor, om man kan give forebyggende hormonbehandling for fødselsdepression,” siger Camilla Borgsted Larsen. Arvelighedens rolle Hvor Camilla Borgsted Larsens studie beskæftiger sig med de neurologiske og fysiologiske årsager til en fødselsdepression, har ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Mette-Marie Zacher Kjeldsen i stedet beskæftiget sig med at undersøge familiepsykiatri som en årsag til fødselsdepression. Titlen på ét af ph.d-studiets delstudier er “Family History of Psychiatric Disorders as a Risk Factor for Maternal Postpartum Depression: A Systematic Review and Meta-analysis”, og studiet, der er publiceret i JAMA Psychiatry, er en del af forskningsprojektet HOPE på Center for Registerforskning ved Aarhus School of Business and Social Science under Aarhus Universitet. “Formålet med studiet er at blive klogere på, hvorfor man udvikler fødselsdepression. Som det er lige nu, venter vi og ser, hvem der Metaanalyse foretaget af ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Mette-Marie Zacher Kjeldsen Studiet indkluderer relevant information fra i alt 26 studier om 100.877 kvinder fra 18 lande Studiet fastslår, at kvinder, der er i familie med nogen, der har en psykiatrisk baggrund, har dobbelt så høj risiko for selv at udvikle en fødselsdepression Studiet er en del af forskningsprojektet HOPE på Center for Registerforskning ved Aarhus School of Business and Social Science, Aarhus Universitet Titlen på studiet er “Family History of Psychiatric Disorders as a Risk Factor for Maternal Postpartum Depression: A Systematic Review and Meta-analysis” Studiet om arvelighed i forbindelse med fødselsdepressioner 34 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ FØDSELSDEPRESSION
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=