Foto: Freepik.com Man behøver ikke at vente med at spørge ind til familiepsykiatrien til efter en fødsel - det kan man gøre allerede i graviditeten Mette-Marie Zacher Kjeldsen, ph.d. Aarhus Universitet Ph.d.-studie foretaget af læge og forsker Camilla Borgsted Larsen ved Københavns Universitet og Rigshospitalet Studiets formål var at klarlægge sammenhængen mellem det mentale helbred, østrogenniveau, det serotonerge system og hippocampus’ størrelse i relation til kønshormonelle overgange blandt raske kvinder. Studiet består af tre delstudier Det første delstudie konkluderer, at østrogenniveauet har en indflydelse på hippocampus størrelse, men ikke på en depressiv måde Det andet delstudie konkluderer, at et højt niveau af serotonin metabolitter var forbundet med dårligt mentalt helbred fem uger efter fødslen, og et stort fald i østrogenniveau var forbundet med godt mentalt helbred Delstudie tre konkluderer, at der er en sammenhæng mellem størrelsen på hippocampus og depressive symptomer Titlen på studiet er “Structural and functional brain signatures of sex hormone transitions and implications for perinatal mental health” Studiet om hjernens og kønshormoners betydning for fødselsdepressioner udvikler det, og derefter behandler vi det. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan man kan forebygge og sætte ind med behandling hurtigt,” siger Mette-Marie Zacher Kjeldsen, der selv i øjeblikket er på barsel. Dobbelt risiko Ud fra i alt 26 studier inkluderede forskerne relevant information om 100.877 kvinder fra 18 lande. I en efterfølgende metaanalyse fandt forskerne derefter frem til, at kvinder med familiemedlemmer, der har en psykiatrisk historik, er dobbelt så disponerede for at udvikle en fødselsdepression som kvinder, der ikke er i familie med nogen, der har en psykisk lidelse. “Med vores studie slår vi fast, at familiepsykiatri spiller en rolle i udviklingen af fødselsdepressioner. Det er enormt vigtigt at fastslå, når vi taler om præventiv behandling, for man behøver ikke at vente med at spørge ind til familiepsykiatrien til efter en fødsel - det kan man gøre allerede i graviditeten,” siger Mette-Marie Zacher Kjeldsen. Mette-Marie Zacher Kjeldsens studie klarlægger ikke den genetiske årsag mellem fødselsdepressioner og familiepsykiatri, men peger på, at man ud fra andre studier må formode, at den underliggende forklaring er en kombination mellem en genetisk sårbarhed og det miljø, man lever i. “Genetik har en stor betydning i udvikling af fødselsdepression, men genetik kan ikke forklare det hele. Vi ved, at den støtte man får som nybagt mor fra sit sociale netværk også spiller en rolle i udviklingen af en fødselsdepression. Rent spekulativt kan man forestille sig, at kvinder med en familiepsykiatrisk historik ikke får lige så meget støtte,” lyder det fra Mette-Marie Zacher Kjeldsen. Fremadrettet vil hun sammen med sine kolleger forsøge at undersøge nærmere, hvad risikoen for at udvikle depression er, hvis man selv, partneren eller et familiemedlem har en psykiatrisk lidelse. På den måde kan sundhedsfaglige være opmærksomme på, hvilke faktorer, der vejer tungest, og i hvilken kombination de oftest optræder i. Vibe Gedsø Frøkjær, klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, er supervisor på Camilla Borgsted Larsens studie og medvejleder på Mette-Marie Zacher Kjeldsens studie. Udover at undersøge nærmere, hvad der er årsagen til fødselsdepressioner, har de to studier ikke noget med hinanden at gøre. ■ MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 35 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ FØDSELSDEPRESSION
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=