■ Af Kurt Balle Jensen Foto: Joachim Rode Bjørn Ebdrup arbejder to dage om ugen som klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup. Resten af ugen forsker han. Og forskning er en uomgængelig vej at gå, hvis vi vil hjælpe flere patienter med psykose, for det vil kræve bedre neurobiologisk forståelse af medicinen, end man har i dag. ”Den måde, man behandler psykose på i dag, er ikke væsentligt forskellig fra måden, man gjorde det for 50 år siden. Man har gennem årene justeret lidt på præparaterne, men der har ikke været nogen gamechanger. Man anvendte nok tungere medicinering ‘i gamle dage’, altså oftere højere doser og ofte kombinationer af flere præparater, men det er ikke helt korrekt, når man siger, at bivirkningerne er nedbragt siden i 90’erne, hvor Neurobiologisk forståelse kan reformere behandlingen af psykose Medicin kan hjælpe mange patienter med psykose, men nogle har endnu ikke tilstrækkeligt gavn af behandlingen. Det kan ændre sig, hvis vi får bedre forståelse af neurobiologien bag psykosen og de biologiske effekter af den antipsykotiske medicin, mener forskningsleder, klinisk professor ved Københavns Universitet, Bjørn Ebdrup. Bjørn Ebdrup arbejder to dage om ugen som kliniker ved en psykiatrisk intensiv lukket afdeling. ”Det er vigtigt at være og arbejde i virkeligheden. Man kan ikke sidde og forske i et elfenbenstårn,” siger professoren.
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=