de såkaldte andengenerations antipsykotika kom på markedet. Bivirkningsprofilerne er blot anderledes,” siger Bjørn Ebdrup. Ifølge ham har psykiatrien behov for mere viden om den neurobiologi, der er forstyrret ved psykose, for så vil man få bedre forståelse af effekten af behandlingen. Ved at anvende neurobiologiske undersøgelsesmetoder, såsom forskellige typer hjerneskanninger, EEG-undersøgelser og kognitive undersøgelser, kan man danne billeder af, hvordan medicinen virker, og hvilke områder og netværk, der påvirkes af henholdsvis sygdom og medicin. Man kan få indblik i, hvad sker der i hjernen, når den psykotiske patienten tager sin medicin. “Vi vurderer ikke alene, hvordan patienten får det, men vi sammenholder med patientens egne oplevelser af effekter og bivirkninger med, hvad der rent faktisk sker i hjernen. Neurologisk biologi handler netop om denne brobygning mellem den ’klassiske’ psykiatri med fokus på oplevelser og symptomer på den ene side og den mere konkrete og målbare neuroscience-tilgang på den anden side. Håbet er, at denne tilgang kan være med til at bane vejen for nye præparater, der passer bedre til den enkelte patient,” siger Bjørn Ebdrup. Manglede teknologien Den oprindeligt aalborgensiske professor er klar over, at ikke der er noget revolutionerende i at ville behandle den enkelte patient ved at få større kendskab til, hvad der sker i kroppen, når patienten får medicinen, men teknologien har rykket sig, og dermed også mulighederne. ”I dag kan vi meget mere. Vi kan se ind i hjernen, mens den arbejder, og se, hvad der sker. Så i forhold til tidligere, har vi blot fået nogle lys og lygter. Men der er lang vej igen. Vi har kun lige kradset i overfladen.” Et særligt fokus for forskningen er at få kortlagt, hvorfor nogle patienter oplever en markant effekt af medicinen, mens andre kun har begrænset effekt, men i stedet oplever mange bivirkninger. ”Nogle patienter oplever symptomer, vi vanskeligt kan dæmpe, og det bliver mere og mere tydeligt for os, at eksempelvis skizofreni ikke bare er en isoleret sygdom. Den er mangfoldig. Hver patient har sin historie. Det kan godt ske, at der er fællestræk i ▶ Det er en dybere forståelse af disse fællestræk, men også forskellighederne, vi er på udkig efter Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=