TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 27 FREMTIDENS MEDICIN ▶ AI I SUNDHEDSVÆSENET Diabetes Center, Adam Hulman, der har forsket i kunstig intelligens med fokus på patienterne: “Det kan spare lægerne for meget tid. Lige nu skal de kigge en masse informationer igennem manuelt, scrolle op og ned og bruge en almindelig søgefunktion i en patientjournal, men med kunstig intelligens vil man i stedet kunne stille et spørgsmål højt, og så kan computeren se ere år igennem på kort tid. Det kan man jo slet ikke overskue som menneske,” siger forskeren. En hjælp for sundhedsvæsenet Kunstig intelligens har allerede i en årrække været brugt ere steder i sundhedsvæsenet, men inden for dermatologien er det ikke gået så stærkt med godkendte teknologier, der potentielt kan forbedre patientresultater, mindske behandlingsbyrden og de dertilhørende omkostninger. Men der er så småt begyndt at komme konkrete redskaber i klinikkerne. Odense Universitetshospital er et af de steder, hvor man gør brug af kunstig intelligens til at behandle patienter med hudsygdomme. Mere konkret anvender lægerne avanceret fotoudstyr, der kan tage helkropsbilleder af patienten, hvis patienten bliver henvist med mistanke om modermærkekræ . Til de e erfølgende kontroller kan afdelingen på baggrund af helkropsbillederne lave præcise sammenligninger og følge udviklingen af modermærkerne nøje. Det skyldes, at lægerne ved hjælp af den kunstige intelligens kan sortere billederne e er, hvor der er nye, ændrede eller uændrede modermærker. Så på den måde kan det avancerede fotoudstyr altså overskue store mængder data, som normalt ville være uoverskueligt for lægen. Helt erstatte lægens vurdering kan udstyret dog endnu ikke, fortæller Tine Vestergaard, overlæge og klinisk lektor ved Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital. “Som det ser ud lige nu, er vores udstyret slet ikke godt nok til at diagnosticere, så vi ved, om patienten har modermærkekræ eller ej. Computeren medtager alt for mange godartede forandringer i huden, så vi drukner, hvis vi skal følge de anvisninger, den kommer med,” siger hun og tilføjer, at kunstig intelligens derfor på nuværende tidspunkt skal ses som et supplement til lægens vurdering. Hendes kollega, Peter Børker Nielsen, der er projektleder på Center for Klinisk Kunstig Intelligens ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, ser frem til en udbredelse af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet – også hos den praktiserende læge. Som det ser ud i dag bliver for mange patienter med hudforandringer nemlig sendt videre, og det skaber pres på systemet. “De praktiserende læger kan ikke være forventes at være eksperter i alle hudforandringer, men med kunstig intelligens kan man give dem noget ekstra støtte, så de bliver bedre i stand til at identi cere, hvem der er de raske, og hvem der er i risiko og skal henvises videre. På den måde får hospitalet færre forkerte henvisninger og kan dermed koncentrere sig om de syge,” siger han. På niveau med speciallæger Hvis kunstig intelligens skal udbredes yderligere, kan såkaldt “forklarlig” kunstig intelligens medvirke til netop det. Det vil sige, at computeren fortæller lægen, hvad den bygger sin forklaring på. Altså, hvor- ▶ Som patient skal man være optimistisk og positivt indstillet på fremtiden. Kunstig intelligens kommer til at gavne patienterne på sigt, det er jeg slet ikke i tvivl om Adam Hulman, forsker i kunstig intelligens Peter Børker Nielsen Foto: OUH
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=