12Brystkræft – med fokus på spredning af sygdommen I December 2022 den syge,” siger Louise Schelde Frederiksen indigneret og uddyber: DER SKAL UDFYLDES BLANKETTER ”Og det, der sker, er, at den sygdomsramte så ikke mere kun skal forholde sig til sin behandling og det at være syg med svære livsomvæltninger, men man skal også forholde sig til jobcenteret og svare på spørgsmål om, hvornår man forventer at komme tilbage til arbejde, hvordan har man det, hvad lægerne siger…. Der skal også udfyldes blanketter, og man skal egentlig stå til rådighed, som det så fint hedder, og løbende være en del af den afklaringsproces. Hele processen er ekstremt krævende, fordi man samtidig med sin sygdom og behandling også skal holde øje med sin e-Boks. Her kan der løbende dumpe breve ind fra jobcenteret, og hvis man ikke reagerer på dem, så er faren jo, at der bliver sanktioneret i ydelsen.” UDMATTENDE AT VÆRE I SYSTEMET Louise Schelde Frederiksen taler på baggrund af sin uddannelse som jurist med speciale i forvaltningsret på social- og beskæftigelsesområdet. Derudover har hun knap 20 års erfaring med social- og beskæftigelsessystemet, og siden 2021 har hun koncentreret sit arbejde i HumanRise, som hjælper sygdomsramte familier med gratis juridisk bistand og menneskelig støtte, når de for eksempel får problemer med jobcenteret: ”De sager, vi har haft med alvorligt brystkræftramte, drejer sig typisk om kvinder, der går på arbejde og pludselig finder ud af, at de er syge og derfor akut bliver sygemeldt og kommer i behandling. Men når man bliver sygemeldt, så trykker arbejdsgiver på knappen for at få refusion fra kommunen, og så er man i det kommunale jobcentersystem med en lovgivning, som er blevet så kompliceret i tidens løb, at selv de ansatte ikke er uddannet til at overskue det,” siger Louise Schelde Frederiksen og fortsætter: KAN KUN VÆRE SYG I 22 UGER ”Som note, så kan der godt være nogen, der er i et ansættelsesforhold og egentlig får løn, og så kan der være refusion til arbejdsgiver for noget af lønnen. Eller det kan være, at den sygdomsramte mister sit arbejde, fordi der ikke er udsigt til at komme tilbage, og så får man sygedagpengesatsen. Men uanset hvordan, så er pointen, at man ret hurtigt kommer i kontakt med jobcenteret, og så er reglen i Danmark, at man kun må være syg i 22 uger – forstået på den måde, at der udbetales sygedagpenge i op til 22 uger, hvorefter jobcenteret skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges,” siger hun. ”Samtidig får man løbende vurderet sin arbejdsevne, indtil man måske bliver fritaget helt. Men problemet er også, at systemet er delt op i søjler, jobcenter der, socialforvaltning der, sundhedsvæsnet der og så videre, og de taler ikke altid sammen. Og så sker der desværre det, at den sygdomsramte ikke kun skal forholde sig til sin sygdom og behandling, men ufrivilligt bliver sin egen projektleder, der konstant skal koordinere og opfylde krav fra jobcenteret og de andre instanser, svare på spørgsmål, udfylde blanketter og stå til rådighed for at få sagen tilstrækkeligt belyst,” siger Louise Schelde Frederiksen. Louise Schelde Frederiksen Er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har speciale inden for forvaltningsret på social- og beskæftigelsesområdet. Hun er lektorkvalificeret og er tilknyttet lektor i jura ved Professionshøjskolen Absalon. Hun har arbejdet med social- og beskæftigelsesområdet som henholdsvis konsulent, rådgiver, leder, socialfaglig revisor og lektor siden 2004.
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=