TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 25 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FULD FART PÅ FORSKNINGEN Vi drømmer om, at alle personer med cystisk fibrose kan få en behandling, som kan korrigere deres gendefekt, så de kan blive helt raske Helle Krogh Johansen, Professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet og Center for Biosustainability Danmarks Tekniske Universitet (DTU) CYSTISK FIBROSE I Danmark lever omkring 500 mennesker med cystisk brose. Ca. 150.000 danskere er raske bærere af cystisk brose-genet, men det er de færreste, som ved det, før de selv får et barn med sygdommen. Helle Krogh Johansen, Professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet og Center for Biosustainability Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”I 2021 k vi en ny modulatorbehandling, der er kombination af tre forskellige sto er. Behandlingen gør, at sekret i lungerne bliver mere tyndt ydende, man har nemmere ved at få vejret, og lungefunktionen stiger. Det har været et kæmpe gennembrud og betydet, at der ikke har været nogen lungetransplantationer siden 2019 for denne patientgruppe. Det, der dog o e sker, når man som patient får det bedre, er, at man slækker på de andre behandlinger. Det betyder, at vi nu kan se, at bakterier er i stand til at tilpasse sig de nye omgivelser i lungerne. Derfor er det vigtigt, at patienterne bliver ved med at komme til kontrol på hospitalet og få antibiotika – ellers mister vi meget af det, vi har vundet med modulatorbehandlingen.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Det største potentiale ligger i genterapi, som optimalt vil kunne udbedre den underliggende gendefekt hos alle med cystisk brose. Derudover er der nye modulator-sto er undervejs, som kan forbedre kloridkanalerne, der sidder på over aden af cellerne i blandt andet lungerne, og som hos personer med cystisk brose enten ikke fungerer eller fungerer meget dårligt.” Hvordan lyder de vilde fremtidsudsigter? ”Vi drømmer om, at alle personer med cystisk brose kan få en behandling, som kan korrigere deres gendefekt, så de kan blive helt raske – og hvis det ikke er muligt, så komme til et sted hvor alle, uanset underliggende gendefekt, kan få virksom modulator-behandling.” ATOPISK DERMATITIS Atopisk dermatitis kaldes også børneeksem og udvikles hos 15 til 20 procent af alle børn og unge. Hos voksne ses det hos cirka fem procent af befolkningen. Mette Deluran, overlæge ved Institut for Klinisk Medicin - Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitet Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”For alle patienter er det en del af basisbehandlingen at bruge en fugtighedscreme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, tilbyder vi medicinske salve- og cremebehandlinger. Derudover ndes der de såkaldte TCI behandlinger, der virker forebyggende, og som også er en smørebehandling. Hvis man har svær til moderat sygdom og hele tiden har tilbagefald, så kan man få en tabletbehandling eller indsprøjtningsbehandlinger.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Der er en række andre biologiske behandlinger undervejs til patienter med moderat til svær eksem, blandt andet Nemolizumab, der virker meget kløestillende. Derudover er der nogle lovende resultater på vej med nogle OX40-OX40L-præparater, der også er biologisk medicin, som hjælper både på eksemet og kløen. Der er også nogle forsøg i gang med de såkaldte JAK-STAT-hæmmere som smørebehandling. Det bliver spændende at se, om nogle patienter vil kunne klare sig med det.” Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? ”Vi håber jo hele tiden på at nde nogle behandlinger, som virker endnu bedre. Der er ingen kur på vej, der varigt får eksemet til at hele op, men noget af det nye vilde er, at man er begyndt at se nærmere på at kombinere to biologiske lægemidler i én sprøjte. Man ved slet ikke, om det er noget, der har bedre e ekt – det skal afprøves i forsøg, før man ved det.”
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=