Fremtidens Medicin december 2023 - Målrettet medicin holder mig i live

30 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FREMTIDEN I FORTIDEN Engang var det medicinske landvindinger, der reddede millioner af liv og ændrede vores syn på sygdom og behandling, men i dag tager vi op ndelser som vaccinationer, insulin og anæstesi for givet. Her kan du læse om fem af de vildeste opdagelser gennem tiden. Fem af de største medicinske gennembrud ■ Af Sofie Korsgaard Anæstesi: Sød søvn på operationsbordet På fortidens operationsstuer måtte patienterne vride sig i ubærlig smerte, mens kirurgerne skyndte sig med lynets hast – de skulle blive færdige, inden patienten k revet sig løs eller gik i chok. Af samme årsag var det dengang kun muligt at foretage relativt ukomplicerede, hurtige operationer som amputationer, mens for eksempel hjerneoperationer var helt udelukket. Derfor er anæstesien en af de vigtigste op ndelser i medicinens historie. Året var 1846, da den første operationspatient i Boston, USA, med succes blev bedøvet med æter, og rygtet spredtes hurtigt til læger verden over. Indtil da havde lægestanden gennem mange år uden succes forsøgt sig med blandt andet lattergas, opium og alkohol som smertelindring, men med æterens – og sideløbende kloroformens - indtog tog udviklingen i moderne anæstesi fart. Henover århundredeski et udviklede man blandt andet lokalbedøvelse med kokain og senere spinal- og epiduralanæstesi, og siden har anæstesilæger løbende for net og forbedret specialet, der i dag udgør en af grundstenene i moderne medicin. Insulin: Den livreddende indsprøjtning For godt 100 år siden, i 1922, k den første diabetespatient nogensinde injiceret det nyopdagede stof insulin. Patienten var en 14-årig canadisk dreng på vej i diabetisk koma, og straks e er indsprøjtningen faldt hans blodsukker. Dermed var første skridt taget i en revolution inden for behandling af type 1-diabetes. Bag op ndelsen lå mange års forsøg med ekstrakter fra bugspytkirtler fra dyr, men den o cielle opdagelse af insulin tilskrives de canadiske læger Frederick Banting, Charles Best og John McLeod. Siden har udviklingen og anvendelsen af insulin taget ere kvantespring, ikke mindst takket være danske forskere, der har været med helt fra begyndelsen. De to danske læger, August og Marie Krogh, rejste således i 1922 til Canada og k vederlagsfrit rettighederne til insulinfremstilling med hjem. Den rejse blev startskuddet til det, vi i dag kender som Novo Nordisk A/S. Det anslås, at omkring 80 millioner mennesker på verdensplan i dag har brug for insulin, men at knap halvdelen ikke har råd til den livsvigtige medicin. Operation på University College Hospital, London, 1899. Foto: Wellcome Collection. Insulin fra Novo Nordisk Foto: Novo Nordisk A/S

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=