TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 31 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FREMTIDEN I FORTIDEN Vaccinationer: Reddet af en ko Corona, in uenza, røde hunde, skoldkopper og di eri. Det er bare nogle af de sygdomme, vi i dag får et lille stik for at undgå. I 1796 var vaccinationen dog en ny og banebrydende op ndelse, der så dagens lys takket være den britiske læge Edward Jenner, som udviklede en vaccine mod den meget smitsomme og dødelige koppevirus. Jenner var inspireret af en ere tusinde år gammel metode kaldet variolation, hvor man indpodede pus fra koppepustler til raske mennesker. Metoden var e ektiv til immunisering, men den var stadig forbundet med en høj dødelighed. Jenner besluttede derfor at e erprøve teorien om, at malkepiger, der havde været smittet med den fredelige kokoppevirus, var immune over for kopper. Hans første forsøgsperson var en otteårig dreng, der blev smittet med kokoppevirus og e erfølgende viste sig at være immun over for kopper, og dermed var grundstenen til vor tids vacciner med svækket virus grundlagt. Inden Jenners op ndelse havde kopper eksisteret i 3.000 år og forårsaget re millioner årlige dødsfald, men takket være vaccinen kunne WHO i 1980 erklære sygdommen for udryddet på verdensplan. Det er til dato stadig den eneste sygdom, menneskeheden har udryddet totalt. Antiseptisk kirurgi I dag har sterile forhold topprioritet på enhver moderne operationsstue. Det kan vi takke Joseph Lister for – en engelsk kirurg, der i 1865 som den første indførte antiseptiske procedurer i forbindelse med operationer. Han fandt blandt andet på at sterilisere operationsudstyret og rense sår med en desin cerende blanding af vand og karbol – i dag kendt som fenol – og lavede et apparat, der kunne spraye karbolvandet ud i lokalet. Den relativt lille ændring i arbejdsgangene medførte et drastisk fald i infektioner og dødsfald, der ellers o e fulgte med i kølvandet af en operation. Listers første studie viste således et fald i dødeligheden fra 45 til 15 procent. Penicillin: Mirakelkuren over dem alle Som med ere andre store op ndelser, blev pencillinen opdaget ved et tilfælde. Det skete, da bakteriologen Alexander Fleming i 1928 i London opdagede, at væksten af stafylokokker i en pladekultur var blevet hæmmet på grund af forurening med en skimmelsvamp. O entligheden reagerede dog mest med ligegyldighed, da Fleming o entliggjorde opdagelsen, og det var derfor først i 1941, da andre genoptog arbejdet, at et egentligt penicillinpræparat blev sat i produktion. Intet lægemiddel i historien har som penicillinen medført så drastiske ændringer i sygdomsbehandling: med dens op ndelse kunne udbredte og farlige sygdomme, som lungebetændelse, di eri og barselsfeber, pludselig helbredes hurtigt og e ektivt, og i dag betragter vi tidligere dødelige infektionssygdomme som nærmest banale, hvis de da ikke er tæt på udryddede. Dr. Jenner foretager sin første vaccination på den otteårige dreng James Phipps, den 14. maj 1796. Maleri af Ernest Board, ca. 1910. Kilde: denstoredanske.lex.dk Penicillin-skimmelsvamp og -sporer. Foto: David Gregory & Debbie Marshall. Wellcome Collection.
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=