Medicinsk Tidsskrift - Neurologi & psykiatri november 2022 -noadd

TEMA: HVOR PSYKIATRIEN OG NEUROLOGIEN MØDES Med neurologisk sygdom følger of te psykiatrisk l idelse ● Genforskning kaster lys over autismespektret ● Nyt professorat i neuropsykiatri i Region Hovedstaden ● Hovedtraumer kan give psykiatriske senfølger ● Forskere afdækker årsager ti l fødselsdepression ● Voksne med autisme kæmper i det hyper fleksible samfund NÅR PSYKIATRIEN OG NEUROLOGIEN BERIGER HINANDEN: Nyt fokus på biologien i hjernen kan reformere behandlingen af psykoser Håbet er at bane vejen for nye præparater, der passer bedre til den enkelte patient Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup MEDICINSK TIDSSKRIFT NEUROLOGI & PSYKIATRI NOVEMBER 2022

ANNONCE

Layout: Maya Ikeda Madsen maya@mayapapaya.dk Journalister: Anne Westh Hanna Sigga Madslund Kurt Balle Jensen Nana Fischer Stephanie Hollender Forsidefoto: Joachim Rode Tryk: PE Offset MEDICINSK TIDSSKRIFT, NOVEMBER 2022 Udgiver: Medicinske Tidsskrifter Adm. chefredaktør: Kristian Lund kristian@medicinsketidsskrifter.dk Partner, chefredaktør: Nina Vedel-Petersen nina@medicinsketidsskrifter.dk Redaktør: Nina Bro ninabro@medicinsketidsskrifter.dk Annoncer: Malene Laursen malene@medicinsketidsskrifter.dk LEDER Neurologien og psykiatrien mødes, og ny viden opstår 5 PSYKOSE Neurobiologisk forståelse kan reformere behandlingen af psykose 8 AUTISME En dag kan autisme måske diagnosticeres ved en blodprøve 22 FØDSELSDEPRESSION Viden om arvelighed og neurofysiologi viser vej til forebyggelse af fødselsdepression 32 HOVEDTRAUME Hovedtraume kan udløse omfattende psykiatriske senfølger 12 NYT PROFESSORAT Region Hovedstaden etablerer professorat i neuropsykiatri 20 AUTISME Voksne med autisme kæmper i det hypersociale og fleksible samfund 28 AUTISME Ny behandling mod autisme hos børn afprøves i Danmark 25 DEPRESSION Neurologiske sygdomme og depression er tæt forbundet 16 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 3 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ INDHOLDSFORTEGNELSE

ANNONCE

Neurologien og psykiatrien mødes, og ny viden opstår e fleste børn får på et tidspunkt begreb om det uendelige. Nogle fascineres mere end andre af tanken om, at den, der begynder at tælle et, to, tre, aldrig nogensinde kan nå frem til det største tal, fordi der altid er et tal, der er én større. De fleste af os vænner os til tanken, men for nylig ruskede min søster, der er matematiker, mig ud af dvalen, da hun gjorde mig opmærksom på, at der mellem de hele tal er et rum, der er uendeligt meget større end den uendelighed, der udgøres af de hele tal. For mellem hvert helt tal er decimalerne, og tæller man dem med, udgør de hele tal en forsvindende del af den samlede talrække, og det er reelt umuligt at nå bare fra ét til to. Svimlende og indlysende på én gang. Magasinet her er dedikeret til det uendeligt interessante felt mellem neurologien og psykiatrien. Specialer, der traditionelt er adskilt ved at beskæftige sig med henholdsvis somatisk sygdom i hjernen beskrevet ved fysiske symptomer og patologi og sygdom i psyken beskrevet ved psykiske og adfærdsmæssige symptomer. De seneste årtier har forskere fra begge felter imidlertid afdækket mere og mere af det felt, der ligger herimellem. En stadig stigende mængde evidens viser, at klassiske neurologiske sygdomme ofte også er forbundet med psykiatrisk følgesygdom, og inden for psykiatrien forskes der mere og mere i de fysiologiske årsager til psykisk sygdom. Man nærmer sig med andre ord hinanden og når dermed frem til nye og bedre muligheder for at behandle både neurologiske og psykiatriske patienter. I dette blad kan du læse om noget af den spændende forskning, der sker på feltet imellem lige nu, og de perspektiver, der er i forskningen for patienterne. Blandt andet kan du læse et interview med en psykiatrisk overlæge, der er dykket ned i neurofysiologien for bedre at forstå, hvad psykoser er, og hvordan man mere målrettet kan behandle dem. En anden forsker undersøger psykiatrisk sygdom, der opstår i forbindelse med hovedtraumer, og i et minitema om autisme kan du læse om, hvordan man lige nu lægger an til en randomiseret afprøvning af den første egentlige behandling af kernesymptomerne hos børn med autisme. Det fascinerende ved hjernen er, at den har at gøre med, hvem vi er som personer, og dens forfatning er et vilkår, vi hver især lever med. D Af Nina Bro, redaktør, Medicinsk Tidsskrift ▶ MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 5 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ LEDER

ANNONCE Illustration: Freepik.com 6 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ LEDER Sygdom i hjernen og neuroatypiske tilstande har været forbundet med stigma. Behandling af hjernesygdomme, særligt psykiatrien, har historisk været prioriteret lavt af politikere, og samtidig har psykisk og neurologisk sygdom ofte store sociale konsekvenser for patienterne. Det vil den psykiatriplan, der netop er taget hul på, forhåbentlig ændre på, og måske kan der også ske forbedringer ved at rykke på de rammer, vi alle lever under. Vi har en idé om det normale, og politisk har man i en årrække arbejdet med en idé om at inkludere dem, der falder udenfor normen. Umiddelbart lyder det sympatisk, men sandheden er måske, at behovet for inklusion er opstået i takt med, at normen gennem årtiers samfundsudvikling er blevet snævrere og snævrere. Måske har årtiers effektivisering og optimering af offentlig og privat virksomhed, ikke mindst sundhedsvæsenet, gjort det for svært at være andet end et helt tal. Så når man undrer sig over, at flere og flere får diagnoser, handler det måske om, at vi har indrettet verden, så den passer dårligt til flere og flere mennesker. Det emne berører både professor i psykiatri Pia Jeppesen og psykolog Kirsten Callesen i vores minitema om autisme. Vi kommer vidt omkring, og forhåbentligt er der noget for alle, der interesserer sig for hjernen. God læselyst! ■

■ Af Kurt Balle Jensen Foto: Joachim Rode Bjørn Ebdrup arbejder to dage om ugen som klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup. Resten af ugen forsker han. Og forskning er en uomgængelig vej at gå, hvis vi vil hjælpe flere patienter med psykose, for det vil kræve bedre neurobiologisk forståelse af medicinen, end man har i dag. ”Den måde, man behandler psykose på i dag, er ikke væsentligt forskellig fra måden, man gjorde det for 50 år siden. Man har gennem årene justeret lidt på præparaterne, men der har ikke været nogen gamechanger. Man anvendte nok tungere medicinering ‘i gamle dage’, altså oftere højere doser og ofte kombinationer af flere præparater, men det er ikke helt korrekt, når man siger, at bivirkningerne er nedbragt siden i 90’erne, hvor Neurobiologisk forståelse kan reformere behandlingen af psykose Medicin kan hjælpe mange patienter med psykose, men nogle har endnu ikke tilstrækkeligt gavn af behandlingen. Det kan ændre sig, hvis vi får bedre forståelse af neurobiologien bag psykosen og de biologiske effekter af den antipsykotiske medicin, mener forskningsleder, klinisk professor ved Københavns Universitet, Bjørn Ebdrup. Bjørn Ebdrup arbejder to dage om ugen som kliniker ved en psykiatrisk intensiv lukket afdeling. ”Det er vigtigt at være og arbejde i virkeligheden. Man kan ikke sidde og forske i et elfenbenstårn,” siger professoren.

de såkaldte andengenerations antipsykotika kom på markedet. Bivirkningsprofilerne er blot anderledes,” siger Bjørn Ebdrup. Ifølge ham har psykiatrien behov for mere viden om den neurobiologi, der er forstyrret ved psykose, for så vil man få bedre forståelse af effekten af behandlingen. Ved at anvende neurobiologiske undersøgelsesmetoder, såsom forskellige typer hjerneskanninger, EEG-undersøgelser og kognitive undersøgelser, kan man danne billeder af, hvordan medicinen virker, og hvilke områder og netværk, der påvirkes af henholdsvis sygdom og medicin. Man kan få indblik i, hvad sker der i hjernen, når den psykotiske patienten tager sin medicin. “Vi vurderer ikke alene, hvordan patienten får det, men vi sammenholder med patientens egne oplevelser af effekter og bivirkninger med, hvad der rent faktisk sker i hjernen. Neurologisk biologi handler netop om denne brobygning mellem den ’klassiske’ psykiatri med fokus på oplevelser og symptomer på den ene side og den mere konkrete og målbare neuroscience-tilgang på den anden side. Håbet er, at denne tilgang kan være med til at bane vejen for nye præparater, der passer bedre til den enkelte patient,” siger Bjørn Ebdrup. Manglede teknologien Den oprindeligt aalborgensiske professor er klar over, at ikke der er noget revolutionerende i at ville behandle den enkelte patient ved at få større kendskab til, hvad der sker i kroppen, når patienten får medicinen, men teknologien har rykket sig, og dermed også mulighederne. ”I dag kan vi meget mere. Vi kan se ind i hjernen, mens den arbejder, og se, hvad der sker. Så i forhold til tidligere, har vi blot fået nogle lys og lygter. Men der er lang vej igen. Vi har kun lige kradset i overfladen.” Et særligt fokus for forskningen er at få kortlagt, hvorfor nogle patienter oplever en markant effekt af medicinen, mens andre kun har begrænset effekt, men i stedet oplever mange bivirkninger. ”Nogle patienter oplever symptomer, vi vanskeligt kan dæmpe, og det bliver mere og mere tydeligt for os, at eksempelvis skizofreni ikke bare er en isoleret sygdom. Den er mangfoldig. Hver patient har sin historie. Det kan godt ske, at der er fællestræk i ▶ Det er en dybere forståelse af disse fællestræk, men også forskellighederne, vi er på udkig efter Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup

I dag kan vi meget mere. Vi kan se ind i hjernen, mens den arbejder, og se, hvad der sker. Så i forhold til tidligere, har vi fået nogle lys og lygter Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup

Bjørn Ebdrup er født i Aalborg i 1973, opvokset i Thy Han er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2002 Ph.d. fra Københavns Universitet i 2010 Uddannet som speciallæge i psykiatri i 2017 Tilknyttet Psykiatrisk Center Glostrup i en årrække siden 2007 Har været tilknyttet Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research CNSR siden 2005 og siden 2021 været leder af CNSR Professor i neurobiologisk baseret behandling af psykose ved Københavns Universitet i 2021 Tiltrådte 1. juli 2021 som klinisk professor på Københavns Universitet med fokus på neurobiologisk baseret på behandling af psykose Gift med Rikke Norling og sammen har de tre børn Blå Bog over Bjørn Ebdrup MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 11 symptomerne, mange hører for eksempel stemmer, men måden, symptomer kan opstå på, er kompleks. Så behandlingen består meget i at forstå patienternes forskelligheder både i forhold til symptomer og neurobiologi, for det er klart, at hvis vejen hen til de oplevelser, patienterne har, er meget forskelligartet, er det fejlagtigt at tro, at de skal have samme behandling,” siger Bjørn Ebdrup. Det store arbejde ligger ifølge ham i at kaste det videnskabelige net ud og indfange en gruppe patienter med nogle fællestræk i deres symptombilleder og se, om man kan finde meningsfulde neurobiologiske undergrupper, som i givet fald skal have anderledes behandling end den, man tilbyder i dag. Kræver milliarder Opgaven er ikke helt ligetil, for diagnoserne inden for psykiatrien er i højere grad beskrivende end baseret på fysiologi, fortæller Bjørn Ebdrup. ”Blandt patienter med skizofreni hører én måske skræmmende stemmer, én lider især af svært søvnbesvær, en tredje føler svær angst. Diagnoserne beskriver overordnede fællestræk og symptomer, men er ikke biologisk bestemt, så der er ikke nogen årsagssammenhæng bygget ind. Dermed ikke være sagt, at der ikke findes nogle fælles biologiske træk, og det er en dybere forståelse af disse fællestræk, men også forskellighederne, vi er på udkig efter,” siger han. Men vil den nye medicin rette sig mod andre systemer end dopaminsystemet? ”Der findes faktisk allerede sådanne præparater derude på medicinalfirmaernes hylder. De virker mod psykose og har ikke ret mange bivirkninger. De er bare ikke rigtig kommet på markedet endnu. Undersøgelser har vist, at også medicin, der ikke påvirker dopaminsystemet, i nogle tilfælde kan dæmpe psykose, problemet er bare, at præparaterne ikke virker på flertallet af patienterne. Og med kun et lunkent signal på effekten, bliver medicinindustrien jo mat i sokkerne, for de vil naturligvis helst producere medicin, der lindrer effekten for flest mulig patienter,” siger Bjørn Ebdrup. Fra et klinisk perspektiv ville det være en kæmpe gevinst, hvis man kunne karakterisere undergrupper, der kunne behandles med medicin rettet mod deres specifikke forstyrrelser, og Bjørn Ebdrup ser perspektiver i at få etableret forskningssamarbejde og udvikle mere målrettede behandlinger inden for psykiatrien. “Som klinisk læge føler jeg indimellem, at vi er den lille akademiske myg, der svirrer om den store medicinal-elefant, men vi har heldigvis hjælp fra fonde og andre. Det er et komplekst krydsfelt, for det koster milliarder af kroner at lave nye lægemidler, og industrien har naturligvis også munde, der skal mættes. Så vi håber derfor også på at kunne udvikle tættere samarbejder med industrien. Hvis alt foregår i fuldt dagslys, mener jeg faktisk, at det er en vej frem mod bedre patientbehandling,” siger forskningslederen på Psykisk Center Glostrup. ■ NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ PSYKOSE Hvis vejen hen til de oplevelser, patienterne har, er meget forskelligartet, er det fejlagtigt at tro, at de skal have samme behandling Bjørn Ebdrup, klinisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup

Hovedtraume kan udløse omfattende psykiatriske senfølger Hovedskader øger risikoen for depression, psykoser, demens og selvmord. Et nyt dansk registerstudie er på vej med data, der viser, hvordan personer med hovedtraumer klarer sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. ■ Af Hanna Sigga Madslund Foto: Region Hovedstadens Psykiatri Ingen ved præcis, hvorfor hjernen påvirkes, som den gør ved hovedskader, men spørgsmålet har fanget neuroforskernes opmærksomhed. Det gælder også forskningsleder og professor i immunopsykiatri Michael Eriksen Benros, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet samt ved Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden Biologisk og Præcisions Psykiatri, som dog lige nu er optaget af et forskningsprojekt om de sociale konsekvenser, der er forbundet med hovedtraumer. Når projektet slutter ved årets udgang, håber han og hans kolleger at kunne give et endnu bedre overblik over senfølger, end man har

Personer med hovedtraume har øget risiko for at opleve ændringer i både sociale forhold, personlighed og pådrage sig psykiatrisk sygdom eller begå selvmord Forskningsprojektet har til formål at undersøge de samlede sociale konsekvenser efter et hovedtraume nærmere, så der kan sættes ind med støtte på de rigtige tidspunkter Forskerne anvender individbaserede registerdata til at identificere alle danskere over 18 år, som blev diagnosticeret med hovedtraume mellem 2000 og 2016 De benytter desuden DREAM-data til at undersøge, hvor mange af de identificerede personer der er i arbejde et, to, fem og ti år efter hovedtraumet, og i hvor høj grad de er vendt tilbage til arbejdsmarkedet sammenlignet med matchede kontrolpersoner De analyserede data vil også vise, hvilke erhvervs- og uddannelsesgrupper, der er mest udsat for langvarige konsekvenser i form efterfølgende arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne og ophør af uddannelsestilknytning Projektet foregår i samarbejde med seniorforsker Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden CORE og slutter ved årets udgang. Sociale konsekvenser efter hovedtraume - Forskning - Region Hovedstadens Psykiatri Om det igangværende projekt ’Sociale følger af hovedtraumer’ i dag. Resultaterne vil supplere viden, der er opbygget i løbet af de seneste årtier, som viser, at der er en betydelig øget risiko for en række alvorlige psykiatriske diagnoser – herunder også selvmord. ”Der er en stigende evidens for en øget risiko for psykiatriske diagnoser som depression og psykoser efter hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros, som blandt andet har været med til at påvise sammenhængen i et registerstudie fra 2014, der omfattede 1,4 millioner personer, hvoraf 113.906 havde en hospitalskontakt med hovedtraume. I andre senere studier har man ligeledes set en øget risiko for henholdsvis selvmord og demens efter alvorlige hovedtraumer, der krævede hospitalskontakt. “Den øgede risiko fandt vi også, når vi sammenlignede med en aktiv kontrolgruppe med mennesker, der havde knoglebrud, men som ikke havde hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros. Med hovedtraume mener han traumatic brain injury (TBI), der defineres som et slag mod hovedet, der efterfølgende bliver diagnosticeret som hjernerystelse og i de sværere tilfælde kraniebrud eller hjerneblødninger. Evidensen er stærk Det hele begyndte for 20 år siden, da den amerikanske-nigerianske patolog Bennet Omalu på eget initiativ på baggrund af en mistanke foretog en obduktion af den amerikanske fodboldspiller Mike Websters hjerne og udover kronisk hjerneskade også fandt store ophobninger af Tau protein, der påvirker reguleringen af følelser og humør. Omalu forbandt fundet med de voldsomme sammenstød, der er en del af den amerikanske kontaktsport, og fundet udløste med tiden et skred i forståelsen af hovedtraumer og deres konsekvenser. Hovedtraumer er en af de mest almindelige årsager til akutte indlæggelser på hospitaler i Danmark. Michael Eriksen Benros anslår, at det drejer sig om 20.000 akutte indlæggelser årligt, og derfor er det ifølge ham afgørende vigtigt at forstå følgerne – ikke mindst rækken af mentale forandringer efter hovedtraume, så man tidligere kan sætte ind med forebyggende støtte. ”Evidensen er efterhånden ret stærk for, at alvorligt hovedtraume kan være forbundet med øget risiko for psykiatriske senfølger, hvilket vi både kan se fra dyrestudier, hvor man kan studere det eksperimentelt, men også fra humane studier,” siger Michael Eriksen Benros. Den stigende evidens har øget opmærksomheden om senfølger af hovedtraumer. ”Det har vist sig, at hovedtraumer kan påvirke hjernens funktioner mere langvarigt, ▶ Evidensen er efterhånden ret stærk for, at alvorligt hovedtraume kan være forbundet med øget risiko for psykiatriske senfølger Michael Eriksen Benros forskningsleder og professor i immunopsykiatri

Viden om, at hovedtraumer kan påvirke hjernens funktioner mere langvarigt, både i forhold til det kognitive og psykiske, er øget inden for de seneste årtier Michael Eriksen Benros forskningsleder og professor i immunopsykiatri

Hjernetraume og psykiatriske sygdomme 1. N umber of traumatic brain injuries and temporal associations with depression: A register‐based cohort study - Eliasen - 2021 - Acta Psychiatrica Scandinavica - Wiley Online Library (2021) 2. H ead Injury as Risk Factor for Psychiatric Disorders: A Nationwide Register-Based Follow-Up Study of 113,906 Persons With Head Injury (2014) Hjernetraume og selvmord 3. Association Between Traumatic Brain Injury and Risk of Suicide (2018) 4. Traumatic Brain Injury and Suicidal Behavior: A Review - IOS Press (2019) Hjernetraume og demens 5. L ong-term risk of dementia among people with traumatic brain injury in Denmark: a population-based observational cohort study (2018) 1. 2. 3. 4. 5. Referencer MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 15 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ HOVEDTRAUME både i forhold til det kognitive og psykiske. Der kom særligt fokus på det, efter at NFL – altså the National Football League i Amerika – anerkendte hovedtraumer som en mulig arbejdsskade efter, at evidensen havde hobet sig op,” fortæller Michael Eriksen Benros. ”Hos NFL-spillere med gentagne traumatiske hjernepåvirkninger, så man en høj forekomst af efterfølgende psykiatriske lidelser – herunder demens – samt en øget forekomst af depression og selvmord. Blandt andet identificerede man lidelsen CTE (Chronic Traumatic Encephalopathy) hos nogle af de afdøde NFL-spillere, hvor man kunne se specifikke hjerneforandringer, der var relateret til de gentagne hovedtraumer, som man kan se ved obduktion af hjernen, og ikke på hjernescanninger.” Det studie, Michael Eriksen Benros arbejder med lige nu baserer han og kollegerne på data fra de danske nationale registre. Her følger de alle personer over 18 år, som har haft hospitalskontakt på grund af et hovedtraume, for at se, hvordan de klarer sig uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet i en tiårig periode efter hovedtraumet (se faktaboksen). Neuroinflammation En af de bagvedliggende mekanismer ved senfølger af hovedtraumer, som Michael Eriksen Benros peger på, er inflammation i hjernen. En opdagelse Benros selv har bidraget til at belyse i et review fra 2020. ”Hovedtraume kan fremkalde en immunologisk reaktion i hjernen med neuroinflammation, som kan påvirke hjernens processer. Desuden kan der ved alvorlige tilfælde af hovedtraume også ses strukturelle forandringer, som hjerneblødninger eller læsioner af hjernevævet, der ligeledes er forbundet med øget risiko for kognitiv påvirkning og psykiatriske symptomer,” fortæller Michael Eriksen Benros. Ud over det nye studie om de samlede sociale konsekvenser af hovedtraume, mener han også, at der er behov for dokumenteret viden til brug for forebyggelse og behandling. ”Der er brug for randomiserede studier i forhold til at optimere behandlingen både for dem, der har senfølger efter hovedtraume, samt randomiserede interventionsstudier i forhold til at forebygge udviklingen af senfølger hos patienter med alvorlige hovedtraumer,” siger Michael Eriksen Benros. ■ Der er brug for randomiserede studier i forhold til at optimere behandlingen både for dem, der har senfølger efter hovedtraume Michael Eriksen Benros forskningsleder og professor i immunopsykiatri

Neurologiske sygdomme og depression er tæt forbundet Neurologiske sygdomme som demens, sclerose og epilepsi har ofte depression som en uvelkommen følgesvend. Forskningen viser, at der er en klar sammenhæng, siger psykiater Lars Kessing. 16 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ DEPRESSION

■ Af Anne Westh Forskere og klinikere har muligvis altid haft det på fornemmelsen, og med de seneste års forskning er det blevet mere og mere tydeligt. Én sygdom i hjernen øger risikoen for, at hjernen belastes af endnu en sygdom. Mest tydelig er sammenhængen mellem en række neurologiske sygdomme og depression. Forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital kunne i foråret eksempelvis publicere en undersøgelse, der viste, at mænd med en tidligere depression er i dobbelt så høj risiko for at udvikle demens som mænd uden tidligere depression. I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Affective Disorders, har forskerne undersøgt sammenhængen mellem depression og demens blandt knap 600.000 danske mænd Svær depression øger risikoen Studiet er baseret på data fra Den Danske Sessionsdatabase, og analyserne af det omfattende datasæt viste desuden, at mænd, der havde indløst mange recepter på anti-depressiv medicin, var i størst risiko for at udvikle demens. Et fund der, ifølge forskerne, tyder på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen yderligere. ”Vi tror, at der både kan være biologiske årsager og livsstilsændringer bag den sammenhæng mellem depression og demens, som vi har fundet. En depression kan føre til biologiske ændringer såsom ændringer i hjernen eller en betændelsestilstand i kroppen, som så kan øge risikoen for udviklingen af demens,” fortæller Emma Neble Larsen, der sammen med Mathilde Marie Brünnich Sloth er førsteforfatter til studiet. Begge er forskningsårsstuderende på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. ”En anden mulig forklaring er, at en depression kan betyde, at man ændrer livsstil og begynder at drikke mere alkohol, ryge eller være fysisk inaktiv, hvilket også kan øge risikoen for, at man udvikler demens,” siger Emma Neble Larsen. Det danske studie omfatter kun mænd, men andre studier har tidligere vist, at samme sammenhæng mellem depression og demens ser ud til at gøre sig gældende blandt kvinder. ”Den afgørende læring fra vores studie må være, at klinikere skal være opmærksomme på depressionshistorik blandt personer med symptomer på demens – og sammenhængen mellem depression og demens. Der findes ikke en kur for demens, så tidlig behandling er afgørende,” siger Emma Neble Larsen. Ser det hos patienterne Overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Kristian Steen Frederiksen, nikker genkendende til studiets resultater. ”Vi har i mange år vidst, at der var en sammenhæng mellem demens og depression. Men det er svært at vide, hvad der er hønen og ægget. Er det depressionen, der medfører demens, eller demensdiagnosen, der fremkalder en depression? Det kan være svært at skelne, for symptomerne ligner hinanden,” siger Kristian Steen Frederiksen. I sit daglige arbejde på Hukommelsesklinikken ser han ofte patienter, der skal udredes for, om de har demens. ”Vi har ikke nogen 100 procent sikker metode til at dokumentere, om en patient har demens eller depression. Så vi snakker med patienterne og lytter til, hvilke symptomer de har. Og i nogle tilfælde laver vi udvidede undersøgelser, som for eksempel en Det er svært at vide, hvad der er hønen og ægget. Er det depressionen, der medfører demens, eller omvendt? Kristian Steen Frederiksen, overlæge og forskningsleder MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 17 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ DEPRESSION Illustration: Freepik.com ▶

Kristian Steen Frederiksen Foto: Tomas Bertelsen Psykiatere skal være opmærksomme på, om deres patienter udviser tegn på neurologiske sygdomme, de skal i behandling for Kristian Steen Frederiksen, professor ved Psykiatrisk Center København

1. D epression in adulthood and risk of dementia later in life: A Danish register-based cohort study of 595,828 men 2. F orskere kan vende op og ned på forståelsen af epilepsi 1. 2. Links til studier og artikler MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 19 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ DEPRESSION undersøgelse af rygmarvsvæsken, som kan hjælpe,” fortæller han. Tendensen er tydelig Og demens er ikke ene om at være forbundet med depression. I de senere år har flere og flere videnskabelige studier peget på en sammenhæng mellem en række neurologiske sygdomme og depression. For eksempel har flere undersøgelser dokumenteret sammenhængen mellem multipel sclerose (MS) og depression. I et canadisk studie havde eksempelvis hver fjerde 18-45-årige MS-patient en depression, hvilket er en fordobling i forhold til baggrundsbefolkningen. Og en dansk undersøgelse fra Psykiatrisk Center København har tilsvarende vist, at patienter med en MS-diagnose har 4,75 gange så stor sandsynlighed for at få udskrevet antidepressiv medicin som en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen. En undersøgelse fra Rigshospitalets Epilepsiklinik har vist, at epilepsipatienter ofte går i lang tid, før der findes en virksom behandling – og det skubber til kognitive problemer som blandt andet depression. Derfor er Epilepsiklinikken nu gået i gang med et studie, hvor de ved hjælp af forskellige markører som angst, depression og kognitive problemer forsøger at forudsige prognosen for nyligt diagnosticerede epilepsipatienter. Håbet er, at blandt andet begyndende depressioner kan forebygges. Forventet sammenhæng Ved Psykiatrisk Center København i Region Hovedstaden forsker professor, overlæge og dr.med. Lars Kessing som psykiater netop i sammenhængen mellem neurologiske sygdomme og depression, og han fortæller, at det ville være underligt, hvis der ikke var en sammenhæng, når de neurologiske og psykiatriske sygdomme forekommer samtidig. ”Vi ved, at en depression giver en større risiko for at få en række neurologiske sygdomme som sclerose, apopleksi, epilepsi, Parkinsons sygdom og demens. Mellem 20 og 40 procent af patienter med disse sygdomme vil få en depression et halvt år efter, at de er blevet diagnosticeret med den neurologiske sygdom. Det er en tre til femdobling i forhold til normalbefolkningen. En neurologisk sygdom er udtryk for en dysfunktion i hjernen og kan sidde i områder i hjernen, der skubber til udviklingen af en depression – for eksempel præfrontal cortex eller temporallapperne. Samtidig er det en stressfaktor i sig selv at få en sygdom, og det øger også risikoen for at udvikle en depression,” siger Lars Kessing. Samarbejde er nødvendigt For Lars Kessing er det afgørende, at man tager konsekvensen af den efterhånden veldokumenterede sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og depression – og indretter behandlingen på landets hospitaler derefter. ”Neurologerne skal være opmærksomme på, at der er en øget risiko for, at deres patienter får en depression, for det påvirker både patienternes succes med genoptræningen – for eksempel ved stroke – og er også afgørende for patienternes livskvalitet. Samtidig skal psykiaterne også være opmærksomme på deres patienter og holde øje med, om de udviser tegn på neurologiske sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom og epilepsi, som de skal i behandling for.” siger Lars Kessing. Både på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshospital er der eksempler på, at neurologer og psykiatere er gået sammen om fælles projekter i klinikken og forskningen for at styrke behandlingen af patienter med neurologiske sygdomme og depression. ■ En neurologisk sygdom [...] kan sidde i områder i hjernen, der skubber til udviklingen af en depression Lars Kessing, professor ved Psykiatrisk Center København

Nyt professorat skal åbne psykiatriens “sorte bokse” Region Hovedstaden etablerer et nyt professorat i neuropsykiatri, der skal styrke det formaliserede samarbejde på tværs af psykiatrien og neurologien, fortæller lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hagemann. ■ Af Nana Fischer Viden er en mangelvare inden for det neuropsykiatriske område, og derfor udbyder Region Hovedstadens Psykiatri nu i samarbejde med Rigshospitalet et professorat, der skal kaste lys over feltet og styrke det tværfaglige samarbejde der, hvor psykiatrien og neurologien overlapper hinanden. Formålet er at bidrage til at forstå kompleksiteten i årsagerne til psykiske lidelser – og skabe forskningsresultater, som kan integreres i den kliniske hverdag, fortæller Ida Hageman, der er lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri. ”Hvis man kigger på den forskning, vi allerede har i Hovedstaden, har vi rigtig mange felter, hvor vi arbejder sammen på tværs af specialer, og flere professorer har porteføljer med stærke elementer af neuropsykiatri. Men her ønsker vi et professorat, der alene beskæftiger sig med neuropsykiatri, og det er helt nyt,” siger hun. Ida Hageman peger på, at der i regionen allerede findes en række eksempler på forskning, der kobler arbejdet med psykiske sygdomme sammen med neurologien. Blandt andet neuropsykoimmunologisk forskning, skizofreniforskning og biologisk Ida Hageman Foto: Region Hovedstadens Psykiatri

Hvis man kender de ting, der øger folks modstandskraft, kan man styrke forebyggelsen langt før, den psykiske sygdom starter, eller måske på et tidligere stadie forebygge, at det udvikler sig til svær psykisk lidelse Ida Hageman, lægelig direktør i Region Hovedstadens Psykiatri depressionsforskning, der tager afsæt i et tæt samarbejde med neurologer. ”Men de psykiske sygdomme er – selvom vi ved rigtig meget mere, end vi gjorde for 20 – 30 år siden – stadig nogle af de sygdomme, der har store elementer af ‘blackbox’. Derfor er det vigtigt, at rigtig mange specialer og kompetencer spiller sammen, og den udvikling vil vi styrke med det her professorat,” siger Ida Hagemann. Fokus på præcisionsmedicin Det planlagte professorat ventes at løbe fra 2023, og ifølge Ida Hageman vil noget af det, som professoren skal arbejde indgående med, være præcisionsmedicin. For personlig medicin er et helt afgørende spor i arbejdet for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til helbredelse, fortæller hun. ”Det er stadig sådan med mange psykiske lidelser, at vi ikke kan sige: ’fra A til Å sker der X,Y,Z, og vi kender alle stoppene på vejen, fra du fik den psykiske lidelse, til du er rask.’ I forhold til at styrke vores viden på det område, spiller arbejdet med præcisionsmedicin en væsentlig rolle,” siger hun. Ifølge Ida Hageman findes der ikke en behandling, der virker ens for alle patienter, hverken i psykiatrien eller somatikken. Derfor er det afgørende at arbejde for at kunne skåne patienter for behandlinger, der ikke virker på dem – og at kunne tilbyde den rigtige behandling fra start. ”Dét, at vi i højere grad finder nogle prædiktorer for respons på medicin, psykologiske interventioner eller andre forebyggelsesmekanismer, er også en del af det her professorat. Og så skal personen, der besætter stillingen, også kigge på modstandsmekanismer hos det enkelte individ, altså resilience, der kan oversættes til risiko- og robusthedsmekanismer. Det er for, at vi på sigt mere målrettet kan forebygge og tilrettelægge behandlingsstrategier for hjernesygdomme, der har psykiske manifestationer,” siger Ida Hageman. Forskning til brug i klinisk praksis Opslaget til professoratet er ikke offentliggjort endnu, men Ida Hageman forklarer, at stillingen vil blive slået op som et lægevidenskabeligt professorat, hvor ansøgeren enten skal være speciallæge i psykiatri eller neurologi. Selve professoratet er forankret på Københavns Universitetet, mens det daglige kliniske arbejde vil ligge på hospitalerne. Hvis det er en neurolog, der bliver ansat, vil stillingen ligge på Rigshospitalets neurologiske klinik, mens den vil ligge i psykiatrien, hvis det bliver en psykiater, der ansættes i professoratet. En af de vigtige opgaver i professoratet vil være at bedrive forskning og facilitere, at den forskning kan bruges i klinisk praksis. Ida Hageman peger på, at man inden for hospitalspsykiatrien dels håndterer en stor patientgruppe, der lider af skizofreni, og dels en stor gruppe, der lider af de affektive lidelser, altså depression og bipolar lidelse. Derfor vil det være oplagt, at professoren har tidligere erfaring fra netop et af de felter, forklarer hun. ”Fra et psykiatrisk perspektiv vil det være vigtigt, at forskningen skal munde ud i noget klinisk anvendeligt, og der er det klart, at det vil være rart, hvis vi finder én, der allerede har stærk forskningserfaring inden for nogle af de store sygdomme, så resultaterne kan komme så mange som muligt til gode,” siger hun. Endnu et par vigtige mål i professoratet bliver at sikre hurtigere helbredelse af patienter i hospitalspsykiatrien og en fokuseret indsats for at styrke forebyggelsen af de psykiske lidelser. ”Skizofreni og de affektive lidelser findes i sværhedsgrader, men når vi har dem i hospitalspsykiatrien, er patienterne som minimum moderat og ofte svært syge. Hvis man kender de ting, der øger folks modstandskraft, så kan man styrke forebyggelsen langt før den psykiske lidelse starter, så man slet ikke kommer så langt, eller så man måske på et tidligere stadie kan forebygge, at det udvikler sig til en svær psykisk lidelse,” siger hun. Professoratet kommer til at løbe i fem eller ti år med mulighed for forlængelse ad to omgange. ■

22 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ AUTISME ■ Af Hanna Sigga Madslund Nogle tilfælde af autisme er indlysende, mens andre kan være meget svære at få øje på. Mennesker med autisme er en heterogen gruppe, der varierer fra velfungerende personer uden synlige problemer til personer med svære handicap. Og selvom vi i dag ved mere om autisme end nogensinde før og er klar over, at generne spiller en stor rolle, er gåden om autisme langt fra løst. Det fortæller Jakob Grove, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der for nylig var med til at kortlægge de 102 nye risikogener for autisme. Fundet og beskrivelsen af så mange gener, der kan forbindes med autisme, betyder ikke, at tilstanden er forklaret, for der er tale om 102 meget sjældne genvarianter, der maksimalt menes at kunne forklare op til seks procent af alle autismetilfælde. Og det vil sige, at man fortsat kun har afdækket en brøkdel af det samlede billede, fortæller Jakob Grove. ”Der er ikke tale om genetik, som den mange af os lærte om i skolen, der omhandlede de monogene sygdomme. Autisme er en yderst komplekse udviklingsforstyrrelse med en genetik, hvor vi estimerer, at der er involveret tusindvis af gener i ætiologien. Det vil sige, at det enkelte gen kun giver et lille bidrag til helheden og forståelsen af tilstanden ’autisme’, og hvor de nye genvarianter, vi har fundet, kun er til stede i få individer,” siger Jakob Grove. Baggrunden for opdagelserne er de senere års rivende udvikling inden for genetikken, hvor teknologien til aflæsning af arvemassen En dag kan autisme måske diagnosticeres ved en blodprøve For nylig identificerede et stort internationalt forskningsprojekt 102 nye risikogener for autisme, men det er stadig bare en flig af biologien bag tilstanden, siger lektor Jakob Grove, som er en af hovedkræfterne bag den danske del af projektet. Han håber, at den nye genetiske viden kan være med til at afstigmatisere psykiatriske lidelser. Der er tale om en yderst kompleks udviklingsforstyrrelse med en genetik, hvor vi estimerer, at der er involveret tusindvis af gener i ætiologien Jakob Grove, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Følg med i autismeforskningen MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 23 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ AUTISME har udviklet sig, samtidig med at de statistiske metoder og computernes beregningskraft er blevet bedre. “Det betyder, at vi i dag er i stand til at takle og kortlægge så komplekse træk i genomet, som autisme er,” fortæller Jakob Grove. Autismegenetikken er bagud Forskningsprojektet, hvor Jakob Grove har været en af hovedkræfterne bag det danske bidrag, er det såkaldte iPSYCH-projekt. Studiet har kørt over flere år og har blandt andet bidraget til kortlægning af DNA-sekvenser i generne hos 35.584 individer, hvoraf 11.986 er diagnosticeret med autisme. Af dem har forskerne bag iPSYCH bidraget med 4.811 individer med autisme og 5.214 kontrolindivider. Siden har forskerne fordoblet antallet af personer i iPSYCH, og de er nu i gang med at analysere de nye data til en senere artikel. Alligevel kan det ikke betegnes som et tilstrækkeligt stort projekt: ”I autismeforskningen halter vi desværre lidt bagud, fordi der har været investeret færre penge i området, så studierne simpelthen ikke er så store, som de er inden for skizofreni og depression – og det på trods af at der er tale om en ekstra kompliceret fænotype med en ekstraordinært kompliceret genetisk arkitektur”, siger Jakob Grove. Udfordringen ved autisme er, at forskellene mellem forskellige typer eller grader af autisme er meget subtile, og derfor skal der flere individer til at få volumen nok på studierne. ”Noget af det, der gør tingene kompliceret er, at der er tale om netværk af gener, som påvirker hinanden, så det ikke er nok at se på, hvad ét gen gør, for dét ene gen spiller Når vi får afdækket mere af biologien, kan vi også være med til at udvide diagnosekriterierne med relevante biomarkører Jakob Grove, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet ▶ Illustration: Freepik.com

1. G enetic contributions to autism spectrum disorder 2. Large-Scale Exome Sequencing Study Implicates Both Developmental and Functional Changes in the Neurobiology of Autism 3. Identification of common genetic risk variants for autism spectrum disorder 4. Genetic correlates of phenotypic heterogeneity in autism 1. 2. 3. 4. Referencer 24 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ AUTISME Det er en vigtig pointe, at psykiatriske lidelser er lige så biologisk betinget som somatiske lidelser Jakob Grove, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet ind på flere andre gener. Og når vi så ser på, hvad det er for nogle gener, så finder vi to hovedgrupper, hvor den ene gruppe er regulatorisk og har betydning for, i hvilken grad og hvor og hvornår andre gener kommer til udtryk, og den anden gruppe er neurale gener, der indvirker på, hvordan neuroner udvikler sig i hjernen og på deres fysiologi,” fortæller Jakob Grove. Stadig kun grundforskning Den nye genetiske viden kan ikke bruges til det store i klinikken her og nu. Der er tale om grundforskning, som først på sigt vil få betydning i klinikken: ”Dér, hvor vi tidligst kommer til at gøre en forskel, er i forhold til diagnosticering, hvor vi til gengæld måske kan hjælpe på flere fronter, for når vi får afdækket mere af biologien, kan vi også være med til at udvide diagnosekriterierne med relevante biomarkører.” siger Jakob Grove. Han ser for sig, at det på et tidspunkt vil blive muligt at diagnosticere autisme ved en blodprøve, hvilket vil gøre det nemmere og mere præcist at stille diagnosen. “I dag er problemet jo desværre, at mange først får diagnosen i voksenalderen og har gået rigtig meget igennem i deres liv indtil da, og det vil man jo gerne afhjælpe,” siger han. Afstigmatisering Et væsentligt punkt, hvor Jakob Grove mener, at kortlægningen af generne kan få indflydelse på kort sigt, er i forhold til opfattelsen af psykiatriske lidelser generelt. ”Det er en vigtig pointe, at psykiatriske lidelser er lige så biologisk betinget som somatiske lidelser, og derfor håber jeg på, at vores viden om generne bag autisme og andre psykiatriske lidelser, kan være med til at afstigmatisere dem. For når man er et velfungerende menneske med autisme, forstår jeg godt, at det er trættende at blive sat i en bås, man ikke ønsker at være i, fordi man er lidt anderledes,” siger han. Det, forskerne har set – og som ifølge Jakob Grove måske kan hjælpe til afstigmatisering – er, at mange af de genvarianter, som øger risikoen for autisme, er varianter, mange mennesker har. ”Nogle af generne øger for eksempel chancen for at få en lang uddannelse, en høj IQ eller andre træk, som vi universelt set anser for gunstige. Så hvis man begynder at pille ved nogle af de gener, som man kan se, er associeret med autisme, risikerer man også at pille ved nogle af de andre træk, som man ikke ønsker at ændre, og det er grunden til, at det er meget kompliceret – og måske nok utopisk – at tænke sig, at vi kan udvikle en kur mod autisme – noget mange med autisme i øvrigt ikke ønsker sig. Og det skal jo respekteres,” siger Jakob Grove. ■

MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 25 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ AUTISME ■ Af Anne Westh 30 minutters daglig, uforstyrret leg mellem forældre og deres autistiske barn, mens et videokamera kører. Og jævnlige sessioner med en terapeut, der guider forældrene i, hvordan de bedst støtter barnets videre udvikling. Sådan lyder opskriften på en ny behandling mod autisme, som er ved at blive afprøvet i Danmark gennem det såkaldte DANPACT-studie. I øjeblikket afprøves behandlingen i et pilotstudie, men fra januar begynder et egentligt lodtrækningsforsøg, hvor der vil blive inkluderet patienter og forældre fra alle fem regioner. Lovende resultater i England Det særlige ved den nye terapiform er, at den retter sig mod autismens kernesymptomer såsom barnets vanskeligheder ved gensidig social interaktion, kommunikation og sprogudvikling samt repetitiv og stereotyp adfærd. Behandlingen, som kaldes PACT-interventionen, er udviklet i England af professor Jonathan Green og ph.d. Catherine Aldred fra University of Manchester og deres forskergruppe. De to har allerede undersøgt effekten af behandlingen i en serie studier – startende med et randomiseret pilotstudie efterfulgt af et randomiseret efficacy-studie med opfølgning efter seks år. Danske børnepsykiatere har fulgt udviklingen og afprøvningen af PACT tæt og er nu i gang med deres egen systematiske afprøvning under danske forhold i DANPACT-studiet. Pia Jeppesen er klinisk professor i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun er ansvarlig for implementeringen af behandlingen, der har vist lovende resultater i de engelske studier. ”Det ser ud til, at behandlingen giver børnene en anden udviklingsbane med deres autistiske vanskeligheder, så de har en lidt bedre evne til at indgå i et gensidigt socialt samspil og nok også en lidt mindre stereotyp og repetitiv adfærd. Vi forestiller os, at børNy behandling mod autisme hos børn afprøves i Danmark Forældrene spiller en central rolle den første autisme-behandling, der fokuserer på en tidlig indsats mod sygdommens kernesymptomer. Hvis vi kan give børnene en bedre udviklingsbane og reducere børnenes handicap set i et livsperspektiv, vil det have et meget stort potentiale for en samfundsmæssig besparelse – foruden at det selvfølgelig også bare bliver nemmere at være autist Pia Jeppesen, klinisk professor i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet ▶

Foto: Christian Lindgren /Ritzau Scanpix nene – efter at have deltaget i studiet – får lov til at udvikle sig videre op i livet med en lidt mindre sværhedsgrad af autisme. Så den lille forbedring fra studiet kan akkumulere større effekter i forhold til barnets livsfunktion i mange forskellige sammenhænge,” siger Pia Jeppesen. Leg på barnets vilkår Hovedprincippet i den nye behandling er, at terapeuten arbejder med forældrene og ikke med barnet. Forældrene bliver bedt om at lege med deres barn derhjemme 30 minutter dagligt i et roligt og uforstyrret hjørne med materialer, der interesserer barnet. Forældrene skal til at begynde bare være opmærksomt til stede og lade barnet vise sin interesse. Senere kobler forældrene sig på barnets leg for at opnå en fælles opmærksomhed i legen med barnet. Forældrene optager legesessionerne på video, uploader dem til terapeuten, og så ser terapeuten og forældrene optagelserne sammen. På den måde etableres en rytme, hvor forældrene går hjem og træner, optager det på video og kommer ind og gennemgår videoen med terapeuten, så de kan lære næste skridt. Målet er, at forældrene efterhånden skal blive mestre i at hjælpe deres eget barn. Tilsammen består interventionen af 18 træningssessioner med en terapeut over et år. ”Foreløbig er det vores erfaring, at det er en utrolig dejlig behandling både for forældrene, der modtager den, og for terapeuten, der giver den, fordi de har et fint samarbejde om, hvad der virker for det enkelte barn.” Store samfundsbesparelser Pia Jeppesen ser store perspektiver i den nye behandling – både for det enkelte barn og dets familie og for samfundet. ”Hvis effekten virkelig er langtidsholdbar, vil behandlingen have store perspektiver set i lyset af, at hvert eneste barn med autisme er meget dyrt for samfundet. Barnet kræver ofte speciel støtte op gennem barndommen i daginstitutioner, skole og senere i forhold til arbejdsmarkedet. Så hvis vi kan give børnene en bedre udviklingsbane og reducere børnenes vanskeligheder i dagligdagen set i et livsperspektiv, vil det have et meget stort Det ser ud til, at behandlingen giver børnene en anden udviklingsbane med deres autistiske vanskeligheder Pia Jeppesen, klinisk professor i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet 26 MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022

potentiale for en samfundsmæssig besparelse – foruden at det selvfølgelig også bare bliver nemmere at være autist, og udfolde sit potentiale” siger hun. I dag har landets kommuner meget svingende tilbud til børn med autisme. Derfor vil det være nærliggende at ønske sig, at en effektiv PACT-intervention kunne blive et et lettilgængeligt standardtilbud i den danske børne- og ungdomspsykiatri. Voldsom stigning i diagnosticering Antallet af børn, der bliver diagnosticeret med autisme, har været stigende gennem årtier, og udviklingen er eskaleret de seneste 10 til 15 år. Pia Jeppesen betegner udviklingen som galopperende og vurderer ikke, at DANPACT skal være et tilbud til alle med en autismediagnose. ”Da jeg læste medicin i 1993, stod der i lærebogen, at autisme ramte fem til ti ud af 10.000 børn. Nu har vi undersøgelser, der viser, at i de nyere fødselskohorter, eksempelvis børn født i 2000-2001, får 2,8 procent en autismediagnose. Det er jo en vild udvikling. Mere end 80 procent af autismeforekomsten er forklaret af gener, og befolkningens genetiske sammensætning er jo ikke ændret i de sidste 30 år. Derfor må den store stigning i forekomsten af diagnosticeret autisme være udtryk for en ændret diagnostisk praksis og en ændret praksis for henvisning er børn til udredning for autisme. Måske skyldes noget af stigningen, at vi har et samfund, hvor der stilles stadigt større krav til, hvordan man skal fungere socialt.” Pia Jeppesen mener, at det er problematisk at vi i dag diagnosticerer over 2,5 procent af vores børn og unge med autisme. ”Så har psykiatrien ædt sig ind i normalområdet, og måske har vi glemt, at den naturlige biologiske variation betyder, at mennesker er forskellige, og at forskellene gør os mere tilpasningsdygtige som flok” PACT-interventionen skal i første omgang afprøves hos børn, der har gennemgået en grundig udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, og som er diagnosticerede med autisme i alderen 2-6 år, og hvor forældrene er motiverede og samtykker til deltagelsen. ”Det er vigtigt, at vi hjælper dem, som har reelt nedsat funktionsniveau som følge af autisme,” siger Pia Jeppesen.” ■ Foreløbig er det vores erfaring, at det er en utrolig dejlig behandling både for forældrene, der modtager den, og for terapeuten, der giver den, fordi de har et fint samarbejde om, hvad der virker for det enkelte barn Pia Jeppesen, klinisk professor i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet MEDICINSK TIDSSKRIFT NR. 1 / 2022 27 NEUROLOGI & PSYKIATRI ▶ AUTISME · D en nye behandling mod autisme afprøves i Danmark gennem det såkaldte DANPACT-studie (DAN står for Danmark og PACT er en forkortelse for Pediatric Autism Communication Therapy) · I øjeblikket gennemføres et pilotstudie. Fra januar 2023 er det planen, at inklusion til det egentlige lodtrækningsforsøg skal begynde. Det kommer til at udgå fra de Børne- og Ungdomspsykiatriske Centre i alle fem regioner, hvorfra patienterne og deres familier også skal rekrutteres. Professor Niels Bilenberg fra Odense Universitetshospital er den daglige leder af det danske forskningsprojekt · I alt skal 280 børn mellem to og seks år med diagnosen autismespektrumforstyrrelser (ASF) inkluderes i studiet. Halvdelen skal afprøve den såkaldte PACT-intervention, mens den anden halvdel (kontrolgruppen) vil modtage de sædvanlige behandlings- og støttetilbud for børn med autisme Kilder: Region Hovedstadens Psykiatri og Pia Jeppesen Om DANPACT-studiet Pia Jeppesen Foto: Klaus Holsting

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=