Fremtidens Medicin december 2023 - Målrettet medicin holder mig i live

Hanne har uhelbredelig lungekræft: FREMTIDENS MEDICIN Astma · Eksem · KOL · Psoriasis · Modermærkekræft · Cystisk fibrose DECEMBER 2023 TILLÆG · MEDICINSKE TIDSSKRIFTER Målrettet medicin holder mig i live AI I SUNDHEDSVÆSENET Kunstig intelligens skal spotte dine farlige modermærker PERSONLIG MEDICIN Din fremtidige behandling bliver skræddersyet SEKS KENDTE SYGDOMME Sådan vil forskerne behandle dem i fremtiden

Er det dig, eller dit eksem, der styrer dit liv? Test, hvem der styrer eksemet i dit liv MAT-DK-2200009 (v2.0) 21 november 2023 For dig med atopisk eksem ATOPISKTALT.DK I dag er ambitionen for alle med atopisk eksem: Kontrol over eksemet Hud uden ubehag Frihed til at gøre det, du vil Målet er at bringe alle derhen – også dig. Uffe Nygaard, læge og Ph.D. i atopisk eksem Følg Uffe Nygaard på AtopiskTalt.dk, hvor han blogger om vejen til eksemkontrol. Skan QR-koden og tag testen nu Det tager under 1 min.

Foto: Joachim Rode TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 3 FREMTIDENS MEDICIN ▶ INDHOLDSFORTEGNELSE Layout: Maya Ikeda Madsen maya@mayapapaya.dk Journalister: Heidi Nielsen Kristine Buske Sofie Korsgaard Forsidefoto: Joachim Rode Tryk: PE Offset FREMTIDENS MEDICIN TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT DECEMBER 2023 Udgiver: Medicinske Tidsskrifter Adm. chefredaktør: Kristian Lund kristian@medicinsketidsskrifter.dk Partner, chefredaktør: Nina Vedel-Petersen nina@medicinsketidsskrifter.dk Redaktør: Sofie Korsgaard sofiekorsgaard1@gmail.com Annoncer: Malene Laursen malene@medicinsketidsskrifter.dk PERSONLIG MEDICIN Fremtidens medicin er skræddersyet 6 LEDER Fra fortid til fremtid 5 PERSONLIG MEDICIN Vil du kende din risiko for Parkinsons? 10 MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT Målrettet medicin forlænger Hannes liv 17 AI I SUNDHEDSVÆSENET Kunstig intelligens skal finde dine farlige modermærker 26 NYT FRA FREMTIDEN Kunstig behandling 14 FULD FART PÅ FORSKNINGEN Sådan kan du blive behandlet i fremtiden 22 FORSKNING I LUNGEKRÆFT Nye muligheder på vej 20 FREMTIDEN I FORTIDEN Fem af de største medicinske gennembrud 30

4 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 5 FREMTIDENS MEDICIN ▶ LEDER En fremtid over vores fatteevne Af So e Korsgaard, redaktør, Medicinsk Tidsskri er ndes tegn på, at mennesket har forsøgt at behandle syge artsfæller så tidligt som for 6.000 år siden. Først og fremmest lægeplanter har gennem tiden været brugt i kampen mod sygdomme, men behandlingsmetoderne har varieret meget, for man havde ikke andre muligheder end at forsøge sig frem: Hvis en person for eksempel havde svær hovedpine, måtte det næsten skyldes en besættelse af onde ånder, og så var det vel en mulighed at bore hul i kraniet, så de kunne lukkes ud? Ekskrementer, urter, blodtapning og alverdens miksturer er bare nogle af de mange andre ideer, mennesket gennem historien med større eller mindre held har forsøgt sig med for at hjælpe de syge. Mange af patienterne måtte utvivlsomt betale med forværring eller ligefrem døden, når de lagde krop til de mange velmenende behandlingsforsøg, men der var også succeshistorier, og der blev hele tiden ere af dem. Spoler vi lmen mange, mange år frem – til de seneste par århundreder – er der på kort tid sket ere revolutioner inden for lægevidenskaben: Anæstesien, der gjorde det muligt at bedøve patienter under en operation, vacciner, der udryddede globale dødelige sygdomme og udviklingen af penicillin er bare nogle af de medicinske gennembrud, der fortsat hver dag redder tusindvis af liv verden over. Faktisk er det gennembrud, der er blevet så almindelige, at vi i dag tager dem helt for givet. Der er derfor ingen grund til at tro, at vi ikke vil se lignende gennembrud i den tid, der ligger foran os – nogle gange er vores fantasi bare for begrænset til, at vi kan tænke os til, hvad der mon venter af muligheder. Som bilproducenten Henry Fords berømte ord lød: ”Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ’en hurtigere hest’.” Der ndes reelt ikke bevis for, at Henry Ford virkelig har ytret den berømte sætning, men pointen er god nok alligevel. Menneskets evner til at op nde, opdage og udvikle er så enorme, at vi næsten ikke har fatteevne til at regne ud, hvad den næste ”bil” bliver inden for lægevidenskaben. I dette magasin kan du læse meget mere om fremtidens medicin: Om den hastige udvikling i personlig medicin, der betyder, at vi måske en dag alle vil blive tilbudt en skræddersyet behandling. Om kunstig intelligens, der ikke bare kan hjælpe blandt andre hudlæger med at stille hurtigere og mere præcise diagnoser, men som også har potentiale til at a aste vores pressede sundhedsvæsen. Om 3d-printede organer, og om den nyeste forskning inden for en række kendte lunge- og hudsygdomme. Og så kan du møde Hanne Sølling, der trods diagnosen uhelbredelig lungekræ stadig går på arbejde og har en almindelig hverdag takket være en særlig målrettet medicin, der ikke eksisterede for bare få år siden. God læselyst. ■ D

6 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶PERSONLIG MEDICIN Udviklingen i personlig medicin er i rasende fart, og overalt investeres og forskes der i fremtidens behandlinger, der er målrettet det enkelte menneske. Mulighederne er uendelige, lyder det, men vi har endnu kun taget de første spæde skridt. Fremtidens medicin er skræddersyet ■ Af Sofie Korsgaard One size ts all. Dét udtryk gør sig gældende i langt de este tilfælde, når vi i dag bliver ramt af sygdom, og lægen skal vælge, hvilken behandling, vi skal tilbydes. Men sådan ser fremtiden langt fra ud. Udviklingen i personlig medicin – også kaldet præcisionsmedicin eller skræddersyet medicin – er nemlig i rivende fart, og det kommer til at give bedre og hurtigere diagnoser og behandlinger med brug af mindre medicin og medfølgende bivirkninger. Der er tale om et paradigmeski i fremtidens sundhedsvæsen, lyder det fra Morten Freil, direktør i Danske Patienter: ”Det går virkelig stærkt lige nu. Der et kæmpe potentiale i, at vi hurtigere kan blive diagnosticeret og få bedre behandlinger med færre bivirkninger, fordi man målretter behandlingen til den enkelte i stedet for at skyde med spredehagl,” siger han. Personlig medicin er stadig et vidt begreb, men grundlæggende dækker det over al behandling, der ved hjælp af for eksempel genetisk information kan tilpasses den enkelte patient. Personlig medicin kan dog også baseres på andre biomarkører eller livsstilsfaktorer. I det hele taget kan alle informationer om det enkelte menneske bidrage til mere målrettet behandling. Uanede muligheder Det er ikke et helt nyt koncept at bruge genetisk information til at målrette behandling – det har man blandt andet brugt inden for brystkræ behandling i ere år. Men lægerne er blevet bedre til det, fordi de har fået værktøjer til at gøre det mere ntmasket. Og i den nærmeste fremtid venter der uanede muligheder for at sammenfatte data om den enkelte patient og på den måde udbrede og styrke den personlige medicin. Det fortæller Anne-Marie Gerdes, der er overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet og professor i arvelige kræ sygdomme ved Københavns Universitet: ”Det, vi bevæger os henimod, er, at vi ikke kun udvider brugen af genteknologi som redskab, men at vi også bruger det, vi kalder Personlig medicin betyder, at diagnostik, forebyggelse og behandling i højere grad målrettes den enkelte patients individuelle behov ved hjælp af viden om patientens biologi og personlige præferencer. Kilde: Sundhedsministeriet Personlig medicin Når vi er blevet bedre til at bruge kunstig intelligens og sammenkoble og analysere data, så er der jo næsten uendelige muligheder Morten Freil, direktør, Danske Patienter

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 7 FREMTIDENS MEDICIN ▶PERSONLIG MEDICIN Personlig medicin baseres på alt fra genetik til personlig historik. Genetik Genanalyser er grundstenen i personlig medicin. Det kan for eksempel foregå ved sekventering – eller kortlæggelse – af et stykke DNA eller af hele genomet. Jo flere helgenomer, der sekventeres, jo større viden får vi om, hvad de enkelte afvigelser i generne har af betydning. + Personlige data Her kan alle sundhedsinformationer om patienten spille ind. Data kan for eksempel hentes fra tidligere sygejournaler, familiens historik, livsstils- og miljøfaktorer eller billeddiagnostik. = I fremtiden vil alle disse data kunne sammenkobles og analyseres ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens. Visionen for udfaldet er hurtigere og mere præcise diagnoser og mere målrettet behandling, der giver bedre resultater. Den store datasuppe klinisk data fra for eksempel hospitalsjournaler, og som kan være viden om alt fra livsstil, miljø og personlige data til billeddiagnostik. Og så kan man integrere det hele i en kæmpe datasuppe, hvor vi bruger kunstig intelligens som et redskab,” siger hun. Indtil videre er det især inden for kræ behandling og sjældne sygdomme, at personlig medicin er i brug, men ifølge Morten Freil vil vi i fremtiden opleve, at der anvendes mere målrettet behandling inden for alle typer af sygdomme: ”Det er klart, at er vi involveret i et tra kuheld og skal opereres, så er det jo stadig den samme behandling, vi får, men når vi taler om sygdomme – kroniske sygdomme, autoimmune sygdomme, livsstilsbetingende sygdomme og så videre – så er der sådan set ikke grænser for, hvilke patienter der kan få gavn af personlig medicin,” siger han. Langt fra at udnytte potentialet De seneste år er der investeret meget i at understøtte den infrastruktur, der skal underbygge udviklingen af personlig medicin: Som den helt store satsning åbnede i 2019 287 Så mange lægemidler inden for personlig medicin forventes der at være på det danske marked i 2030. Af disse vil 158 af dem være personlige lægemidler, hvor test er påkrævet eller anbefalet. Det senest opgjorte tal er fra 2020, hvor der var 197 personlige lægemidler i Danmark. Kilde: Videnscenter for Life Science ▶

8 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶PERSONLIG MEDICIN Nationalt Genom Center, der har som formål at kortlægge arvemassen hos tusindvis af syge danskere og fungere som en enorm forskningsdatabase, der skal give bedre diagnostik og mere målrettet behandling – en slags supercomputer propfyldt med viden om vores gener. Og i oktober i år bevilgede Novo Nordisk Fonden 14 millioner kroner til forskere på Rigshospitalet til at styrke udviklingen af personlig medicin gennem en styrkelse af datainfrastrukturen. Det vil sige udnyttelsen af de mange data, der ndes i sundhedsjournaler og registre. Men Morten Freil fra Danske Patienter mener dog fortsat, at vi kun har taget nogle få skridt op ad den trappe, der udgør det fulde potentiale inden for personlig medicin: ”Selvom vi er meget optimistiske, så er vi der ikke endnu. Det handler blandt andet om noget organisatorisk, og om, hvordan rammerne er for at godkende behandlinger baseret på nye teknologier. Og nogle af e ekterne ved genteknologien er også i visse sammenhænge blevet overvurderet. Der er altså en masse barrierer, der gør, at vi har lang vej endnu, før vi for alvor har udnyttet det fulde potentiale. Men det går stærkt lige i øjeblikket, og vi ser selvfølgelig også gerne, at det kommer til at gå endnu stærkere,” siger han. Kan udrydde alvorlige sygdomme Anne-Marie Gerdes er enig med Morten Freil i, at man har været lidt for hurtig til at lovprise den fagre nye verden inden for personlig medicin. Potentialet er der, men hun mener også, vi stadig står ved foden af bjerget. ”Hvis jeg skal være lidt kritisk, så har man måske oversolgt det lidt politisk og pressemæssigt. Det giver nogle falske forventninger fra patientsiden, der har fået en naturlig forventning om, at det hele er afprøvet og valideret, men det er det altså langt fra. Det er stadigvæk i sin vorden,” lyder det. Anne-Marie Gerdes mener, at vi er godt i gang med at opbygge infrastrukturen – at vi har al teknologien til rådighed, men vi mangler stadig at sætte alle komponenterne sammen, før vi for alvor kommer ud over stepperne: ”Vi er ved at være i mål med teknologien og infrastrukturen til at lave komplekse genomiske analyser. Men om det så kan bruges eller ej, det vil tiden vise. Der mangler vi stadig noget forskning, der viser konkrete resultater.” Næste kvantespring Men hvornår tager vi så det næste kvantespring – hvornår bliver det standarden at gå til lægen og få en særlig behandling, der passer til lige netop os? Hos Danske Patienter er man optimistisk: ”Vi ser en kæmpe udvikling i øjeblikket, så selvom der er lang vej endnu, så tror jeg på, at om fem til ti år er vi nået meget længere frem. Og på lang sigt, når vi er blevet bedre til at bruge kunstig intelligens og sammenkoble og analysere data, jamen, så er der jo næsten uendelige muligheder. Så tror vi også på, at det kan være med til at udrydde nogle af de alvorlige sygdomme, som vi kender i dag,” siger Morten Freil. ■ Helgenomsekventering er en laboratorieanalyse, baseret på en blod- eller vævsprøve. Her kortlægger man hele den genetiske arvemasse, genomet, hos det enkelte menneske. Det vil sige, at man undersøger den præcise sammensætning af arvemassen, for at finde eventuelle variationer i forhold til den gennemsnitlige menneskelige genetiske sammensætning. Langt de fleste af disse variationer er det, som gør mennesker forskellige. Nogle af variationerne kan potentielt sige noget om din sygdom og muligheder for behandling. Kilde: Sundhedsministeriet Hvad er helgenomsekventering? Nationalt Genom Center blev oprettet i 2019 som en selvstændig organisation under Sundhedsministeriet med økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden. Centeret skal udgøre infrastrukturen for personlig medicin, herunder en infrastruktur til at udføre genomsekventering og brug af genetiske oplysninger til forskning og behandling af patienter. I dag er der 19.275 genomer i databasen. Kernen i centret er en supercomputer, der skal rumme og analysere enorme mængder data fra både gener, skriftlige journaler og røntgenbilleder Kilder: Sundhedsministeriet, Nationalt Genom Center, Novo Nordisk Fonden Nationalt Genom Center Hvis jeg skal være lidt kritisk, så har man måske oversolgt det lidt politisk og pressemæssigt Anne-Marie Gerdes, overlæge, Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet

Pneumokok-lungebetændelse, er en potentiel farlig respiratorisk sygdom, der kan føre til indlæggelse. Du kan have øget risiko for pneumokok-lungebetændelse, hvis du er over 65 år, eller lever med en kronisk sygdom. Selvom du tidligere er blevet vaccineret, kan det være nødvendigt med en ekstra vaccination for at være fuldt beskyttet. BESKYT DIG SELV MOD © 2023 Pfizer Danmark. Alle rettigheder til denne plakat forbeholdes Pfizer Danmark ApS. Juli 2023. PP-PNR-DNK-0119 LUNGEBETÆNDELSE PNEUMOKOKSpørg din læge eller apotek om vaccination kan være en mulighed for dig. www.lungebetændelse.dk Scan koden med dit kamera på din mobiltelefon Pneu okok-lungebetændelse, er en potentiel farlig respiratorisk sygdom, der kan føre til indlæggelse. a ave øget risiko for e o o -lu gebetændelse, i er over 65 år, eller lever ro is sygdo . l tidligere er blevet in ret, k det v re igt m e ekstra in tio for at v re u d ttet. BESKYT DIG SELV MOD © 2023 Pfizer Danmark. Alle rettigheder til denne plakat forbeholdes Pfizer Danmark ApS. Juli 2023. PP-PNR-DNK-0119 - g in læ eller apotek cin tio kan v re lig for dig. .lu etændelse.dk Scan koden med dit kamera på din mobiltelefon ok-lungebet ndelse, er en iel farlig respiratorisk sygdo , kan føre til indl ggelse. a ave øget risiko for e o o -lu gebet ndelse, i er over 65 år, eller lever ro is sygdo . elvo du tidligere er blevet vaccineret, kan det v re nødvendigt ed en ekstra vaccination for at være fuldt beskyttet. I S L © 2023 Pfizer Danmark. Alle rettigheder til denne plakat forbeholdes Pfizer Danmark ApS. Juli 2023. PP-PNR-DNK-0119 Spørg din l ge eller apotek om vaccination kan være en mulighed for dig. w .lungebet ndelse.dk Scan koden med dit kamera på din mobiltelefon Pneu okok-lungebetæ els , r potentiel farlig respiratoris , der kan føre til indlæ l . Du kan have øget risi f r pneu okok-lu ge et l , hvis du er over 65 år, e l r l r ed en kronisk syg o . Selvo du tidligere er blevet va cineret, kan det v re nødvendigt ed en ekstra va cination for at v re fuldt besky tet. ES T DIG SELV MOD © 023 Pfizer Danmark. All rettigh der til denne pl kat forbeholdes Pfizer Danmark ApS. Juli 2023. P -PNR-DNK-0119 - Spørg din l ge e ler apotek om va cination kan være en mulighed for dig. w.lungebet ndelse.dk Scan koden ed dit ka er på din obilt lefon

10 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶PERSONLIG MEDICIN Mere viden fører ikke kun bedre behandlingsmuligheder med sig. Vores sundhedsdata indeholder også et hav af etiske dilemmaer, der rækker ind i både vores egen og vores families fremtid. Vil du kende din risiko for Parkinsons? ■ Af Sofie Korsgaard Den hastige udvikling inden for opsporing af sygdomme og medicinsk behandling har alle dage ført en særlig hovedpine med sig: De etiske dilemmaer. Og der bliver ikke færre af dem i takt med udviklingen i personlig medicin, særligt på grund af den stigende brug af kortlæggelsen af helgenomer. For jo mere, vi dykker ned i vores gener, desto mere viden får vi også om, hvilke sygdomme, vi potentielt kan få: Vi opdager arvelige sygdomme, afvigelser, der disponerer for særlige sygdomme og ikke mindst afvigelser, som vi ikke til fulde kender konsekvenserne af. Og hvor meget bør vi så få at vide som patienter? Det er blot et af de mange dilemmaer, vi bliver nødt til at forholde os til i fremtiden, fortæller Mette Nordahl Svendsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og leder af projektet ’Personlig medicin i velfærdsstaten (MeInWe)’: ”Personlig medicin handler om målrettet behandling til den enkelte, men også om at få kendskab til individets risikopro l eller mulige fremtidige risici for sygdomme. Og det er et af de helt store spørgsmål: Hvis den viden vil skabe bekymring, angst og sygeliggørelse, skal borgere og patienter så informeres om det, og vil de i så fald det,” siger hun og forklarer, at man i den sammenhæng taler meget om risici, der er såkaldt actionable – altså information, som man faktisk kan bruge til at forebygge fremtidig sygdom. ”At få at vide, at man har ti procents forhøjet risiko for demens eller Parkinsons, er jo ikke en viden, der vil føre til et særligt forebyggelsesregime eller undersøgelser, så hvordan skal den information bruges i sundhedsvæsenet? Det er den slags spørgsmål, der dukker op,” siger hun. Udover viden om os selv, så opstår der også yderligere dilemmaer, der rækker ind i andres liv. For får den enkelte kortlagt sit genom, opstår der automatisk også viden om vedkommendes biologiske familie. ”Når man får genetisk viden om det enkelte individ, så får man jo viden om hele slægten. Så hvordan skal de informeres, og hvordan skal man sikre både deres ret til viden, men også deres ret til ikke at vide?” siger Mette Nordahl Svendsen. Viden er foranderlig De etiske dilemmaer, der følger med den medicinske udvikling, handler dog ikke kun om håndtere den enorme mængde viden, der bliver produceret. Mette Nordahl Svendsen peger også på, at vi vil se fremtidige udfordringer, der handler om at formidle, at genetisk viden også er usikker, og at den hele tiden forandrer og udvikler sig. ”Patienter kan godt tro, at når bare vi har indsamlet genetisk data og andre sundhedsdata, og det hele kan blive poolet ind i en supercomputer, så kommer der et konklusivt svar ud, der siger: ’Det er præcis dét og dét, der er din situation, og du skal gøre sådan her. Det er bare ikke tilfældet,” siger hun og forklarer, at de genetiske afvigelser, vi kan nde hos den enkelte, ikke nødvendigvis hænger sammen med en eksakt viden om, hvad afvigelserne disponerer for og i hvor høj grad. Det er de afvigelser, der kaldes VUS – Variants of Uncertain Signi cance.

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 11 FREMTIDENS MEDICIN ▶PERSONLIG MEDICIN ”Dén usikkerhed kan betyde, at den enkelte går rundt og føler sig som en potentiel patient, uden helt at vide, hvad det kommer til at betyde i fremtiden. Så kommer der måske nogle nye studier nogle år e er, der peger på én ting, og nogle andre, der peger i en anden retning. Det skaber alt sammen en stor opgave hos de professionelle i forhold til at formidle, hvor usikker og foranderlig viden kan være,” forklarer hun. Også Morten Freil, direktør i Danske Patienter, kan nævne ere mulige dilemmaer, der kan opstå på grund af den stigende mængde viden om os, der ligger i diverse databaser: ”Noget af den nervøsitet, der kan være i befolkningen, handler også om, hvad det betyder i forhold til arbejdsgivere og forsikringsselsskaber, når vi indsamler livsstilsdata og ligger inde med stort set samtlige danskeres genetiske pro ler. Hvis arbejdsgiveren ved, at man ligger inde med oplysningerne, er man så en dårlig medarbejder, hvis man ikke selv fortæller om sine risici til en ansættelsessamtale? Selvom vi lovgiver os ud af det, vil nogle stadig opleve at komme under et pres i forhold til at videregive oplysninger. Det er derfor også en af de ting, der kræver en rigtig god dialog med borgere og patienter i fremtiden,” siger han. ■ 1. Værdifulde data De fleste vil gerne bidrage til forskning og bedre behandlingsmuligheder med deres genetiske data. Men der er mange spillere, der gerne vil have adgang til vores værdifulde data, som i stigende grad bliver en del af transnationale dataøkonomier. Hvordan sikrer vi i den sammenhæng borgernes privatliv og anonymitet? Skal udenlandske forskere have adgang til vores databaser? Og hvad med de internationale medicinalfirmaer? Det er alt sammen spørgsmål, vi i stigende grad vil skulle forholde os til. 2. Til gode for kollektivet Det vil være umuligt for den enkelte borger at gennemskue og tage stilling til hvert enkelt projekt, vores data kan blive brugt til, hver gang vi træder ind af døren hos lægen. Derfor er det vigtigt, at samfundet påtager sig ansvaret for, hvad de bliver brugt til og på en måde, der bevarer borgernes tillid. Her skal statens institutioner være opmærksomme, at udnyttelsen af vores data ikke kun foregår sikkert, men også at det tjener nogle dagsordner, som kommer tilbage til kollektivet. 3 Ingen fortrydelsesret Brugen af CRISPR – en genbehandling, hvor man reparerer enkelte, syge gener – har revolutionerende potentiale, men behandlingsmetoden er stadig meget ny og usikker. Reparation af gener er en éngangsbehandling, der ikke kan gøres om, hvis der kommer utilsigtede bivirkninger. Og fordi metoden er så ny, kender vi ikke de langsigtede virkninger. Det vækker flere dilemmaer, blandt andet hvis forældre skal træffe en beslutning på deres barns vegne. Kilder: Morten Freil, Mette Nordahl Svendsen 3 andre etiske dilemmaer, der følger med udviklingen i personlig medicin Mette Nordahl Svendsen Morten Freil Foto: Tea Petersen

Inha ation af mikroskopiske saltpartikler lindrer KOL-symptomer Salt er nok ikke det første, man tænker på, når hoste eller åndenød får selv almindelige aktiviteter til at føles anstrengende. Ikke desto mindre kan salt gøre en forskel, når man lever med en kronisk lungesygdom. Med en saltinha ator ved hånden er det muligt at lindre den luftvejsirritation, der påvirker dagligdagen. Men hvorfor salt, og hvordan virker saltet? Naturligt salt har en lokal, fysiologisk virkning Salt er kendt for at have rensende og lindrende egenskaber. Saltet kan b andt andet være en hjælp til at berolige luftvejene og begrænse ophobning af slim. I Centraleuropa har man i århundreder besøgt kurbade for at opnå velvære og lettere vejrtrækning ved inha ation af saltdampe. Her i andet er saltvandsdråber og næsespray med saltvand almindeligt anvendt ved forkølelse og tilstoppet næse. Disse produkter har effekt i de øvre luftveje, men når ikke ned i lungerne. Derfor opstod en idé om at udvikle en inha ator, der kunne bringe saltpartikler ned i lungerne. Idéen blev ført ud i livet af den danske medicotekniske virksomhed LIITA Care. Resultatet er Apotekets BREATHOX®, en inha ator med meget fine, mikroniserede saltpartikler, som suges gennem munden til de øvre og nedre luftveje. Styrker kroppens naturlige forsvar Når de mikroskopiske saltpartikler når lungevævet, bliver den mucoOM APOTEKETS BREATHOX® • Saltinha ator med 100% naturligt salt. • Det er klinisk bevist, at inha ation af salt fremmer rensningen af luftvejene og afhjælper irritation og ophobning af slim. • Kan anvendes af voksne og børn over 5 år. • Indeholder minimum 300 doser à 2 mg salt, nok til 50 dage. • Doseringsfors ag: Tre inha ationer to gange om dagen eller efter behov. • Medicinsk udstyr k asse I. • 129 kr. (vejl.) på apoteket. Salt kan lindre Salt har rensende og lindrende egenskaber, og saltvandsspray har i årevis været det naturlige valg til lindring af irritation i de øvre luftveje. En danskudviklet saltinha ator virker både i de øvre og nedre luftveje, så alle med KOL-symptomer også kan få gavn af saltets egenskaber. hoste og løsne slim i luftvejene ANNONCE

cilære transport stimuleret. Dette er en medfødt forsvarsmekanisme, der kontinuerligt renser lungerne. Støv, pollen og sygdomsfremkaldende stoffer bliver fanget i det slim ag, der er i lungerne. Små fimrehår fører slimen opad til mundsvælget, så den kan synkes eller spyttes ud. Hvis dette slim ag bliver for tykt, kan det være svært at transportere opad i lungerne. I det tilfælde vil man naturligt begynde at hoste for at hjælpe slimet op. Her kan inha ation af salt give en hjælpende hånd. Ved at tage en dyb indånding og inhalere det fine salt fra Apotekets BREATHOX® aktiverer man kroppens egne fysiologiske funktioner. Saltet virker osmotisk ved at trække væske ud af det omkringliggende væv. Det fører til, at slim aget bliver fortyndet, så det lettere kan komme op og væk fra lungerne. Salt kan ikke erstatte den lægeordinerede behandling, men inha ation af salt er et naturligt supplement, som kan afhjælpe hoste og generende slim, berolige luftvejene og nedbringe risikoen for infektion i luftvejene. HVOR KOMMER SALTET FRA? Apotekets BREATHOX® indeholder 100% naturligt salt, udvundet fra den danske undergrund ved Mariager Fjord. For at gøre det muligt at suge saltet helt ned i lungerne, er det forarbejdet til meget fine, mikroniserede saltpartikler på blot 1-10 µm.

14 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶NYT FRA FREMTIDEN Printede organer, kunstige livsformer og intelligente smykker, der monitorerer dit helbred. Teknologi og fremtidens sygdomsbehandling går hånd i hånd. Kunstig behandling ■ Af Sofie Korsgaard 231 MILLIARDER DOLLARS Det er den anslåede værdi af det globale marked for wearables i 2032. I 2022 var beløbet godt 61 milliarder amerikanske dollars. Kilde: Market.us 3D-printede organer på vej Skulle du være en af dem, der en dag får brug for et nyt organ, så kan 3D-print måske være afgørende for, at du ikke havner på en årelang venteliste. Der er nemlig fuld fart på udviklingen i 3D-bioprint, der dog stadig er på et tidligt udviklingsstadie. Indtil videre er det blandt andet muligt at printe væv, som for eksempel kan bruges til hudtransplantationer, men der arbejdes også på at udvikle hjerteklapper, hornhinder, brusk og blodkar. Blandt forskere er der dog en forventning om, at man en dag vil kunne 3D-printe organer, og at teknikken dermed bliver svaret på den verdensomspændende organmangel. Kilde: Rigshospitalet, ”Behandling, forskning og uddannelse i fremtiden”, 2022 Wearables: En læge ved hånden Pulsur og søvnapps sniger sig mere og mere ind hos os, men i fremtiden forventes det, at vi vil se langt mere til de såkaldte wearables – altså teknologiske enheder, som bæres på kroppen og holder øje med alt fra temperatur og søvn til blodtryk, iltmætning og biokemiske værdier. De små devices har et langt større potentiale, end hvad man bruge dem til i dag. Dataene kan for eksempel blive analyseret af kunstig intelligens i samarbejde med sundhedsprofessionelle, som kan opspore mulige behov for forebyggende tiltag eller behandlinger. De kan også blive til stor nytte i sundhedsvæsenet, hvor wearables løbende kan monitorere og justere en patients behov for behandlinger eller undersøgelser. Man regner med, at teknologien vil a aste sundhedsvæsenet ved at forebygge udvikling af sygdomme og reducere overbehandling, fejldiagnosticering og unødvendige kontakter. Kilde: Rigshospitalet, ”Behandling, forskning og uddannelse i fremtiden”, 2022 Vidste du, at ... et forsøg med en Oura Ring – en ngerring, der overvåger dine værdier – viste, at den kunne diagnosticere COVID-19-smitte op til 2,5 dage før, deltagerne selv bemærkede, at de havde symptomer Kilde: Digital Biomarkers, 2023 Levende vacciner af kunstige livsformer Det lyder som en science- ction lm, men ifølge nanokemikere vil vi i fremtiden have kunstige livsformer, der kan bruges til at diagnosticere og behandle sygdomme. Det mener lektor Chenguang Lou fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, i et nyt review paper i tidsskri et Cell Reports Physical Science. Her gør han som medforfatter status over det nye forskningsfelt, der hedder ”hybrid peptide-DNA nanostructures”, der altså handler om forskning i kunstige livsformer. Lous egen vision er at skabe virale vacciner, der kan fungere som ”naturlige” ender for sygdomsspredende vira, der i dag ikke har nogen naturlige ender. Han spår, at vi måske har den første virale vaccine om ti år, mens udviklingen af kunstige celler ligger noget længere ude i fremtiden. Kilde: Syddansk Universitet

OP TIL 1 UD AF 4 VOKSNE RAMMES AF HELVEDESILD © 2022 GSK group of companies or it's licensor. NP-DK-HZX-ADVT-220003. 15.07.2022 RISIKOEN FOR AT FÅ HELVEDESILD STIGER MED ALDEREN. ER DU 50 ÅR ELLER ÆLDRE, KAN HELVEDESILD FOREBYGGES MED VACCINATION. LÆS MERE PÅ RAMTAFHELVEDESILD.DK ELLER SCAN QR KODEN Tal med din læge, vaccinationsklinik eller apoteket om hvorvidt vaccination er relevant for dig Delta Park 37 DK-2665 Vallensbæk Strand T +45 36 35 91 00 www.glaxosmithkline.dk

16 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT Jeg har aldrig røget, så det gav ingen mening for mig. Men så gik jeg i kampmode og var fast besluttet på, at jeg ville kæmpe for at få det bedre Hanne Sølling

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 17 FREMTIDENS MEDICIN ▶ MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT Hanne Sølling føler sig privilegeret over, at hun har fået behandling med målrettet medicin for sin uhelbredelige lungekræ . Medicinen giver hende forhåbning om ere leveår, og hun er ikke i tvivl om, at den er årsagen til, at hun stadig kan leve et næsten normalt liv. Målrettet medicin forlænger Hannes liv ■ Af Kristine Buske Foto: Joachim Rode Når man træder ind i 60-årige Hanne Søllings entré, kan man ikke komme videre uden at skulle gå op eller ned ad trapper. Ned til køkken og spisestue er der få trin, og op til første sal er der en lang trappe, og man skal op ad endnu en trappe til soveværelse og badeværelse. Haven er også i to plan. Lige nu er det ikke en udfordring for Hanne at komme rundt, men det var det for tre år siden. Det startede med lidt ondt i ryggen, som hun slog hen. Hun havde måske også hostet lidt, men fordi hun har allergisk astma, var det ikke noget, hun lagde noget i. Til sidst kunne hun ikke gå uden krykker, det var en daglig kamp at bevæge sig rundt på hjemmets trapper, og Hannes mand måtte køre hende rundt til alting. I juli 2020 havde Hanne det så skidt på grund af smerter, at hun kom akut på Gento e Hospital. ”Du har hold i ryggen,” lød meldingen fra hospitalet, og Hanne blev rådet til at gå til en fysioterapeut. E er et par måneder med fysioterapi k Hanne via sin sundhedssikring mulighed for at få foretaget en CT-scanning. En afgørende beslutning. E er endnu en tur på Gento e Hospital, fordi smerterne var blevet forværret, kom resultatet af scanningen. Den viste lungekræ , som havde spredt sig med metastaser ned i lænden. ▶ Hvert år får omkring 4.600 danskere diagnosen lungekræft. Heraf har ca. 140 ikke-småcellet lungekræft med en aktiverende Epidermal Growth Factor Receptor (EGFR) mutation. Ikke-småcellet kræft betyder, at kræftcellerne ser ret store ud i et mikroskop, og sygdommen kan være afgrænset, hvilket giver mulighed for operation. Der kan ske forskellige mutationer i sygdommen, hvor varianten EGFR er et protein på overfladen af normale celler, som kan binde kræftcellerne og få dem til at dele sig. Flertallet af patienter med EGFR-mutation får progression – det vil sige at kræften vokser og/eller spreder sig, og der optræder ofte metastaser i centralnervesystemet. Patienterne har en dårlig prognose og begrænsede behandlingsmuligheder. EGFR-mutationer ses oftest hos kvinder og hos mennesker, der aldrig har røget, eller som kun har røget meget lidt. Ikke-småcellet lungekræft med EGFR-mutation

18 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT ”Det var en voldsom besked at få, når jeg gik og troede, at jeg bare havde hold i ryggen. Jeg tænkte først, at det ikke kunne være mig, der har fået lungekræ . Jeg har aldrig røget, så det gav ingen mening for mig. Men så gik jeg i kampmode og var fast besluttet på, at jeg ville kæmpe for at få det bedre,” siger Hanne. Effektiv behandling En kikkertundersøgelse af lungerne viste, at Hanne havde uhelbredelig ikke-småcellet lungekræ med aktiverende EGFR-mutation, som ses hos cirka otte procent af lungekræ patienter. For ti år siden var der ikke meget, man kunne gøre for denne patientgruppe, men i dag behandler man med den målrettede medicin Tagrisso. For Hanne lød behandlingen, som foregår på Herlev Hospital, først på ti gange strålebehandling kombineret med en daglig tablet Tagrisso. Allerede e er re til fem strålebehandlinger mærkede hun en markant forskel. ”Jeg kunne gå igen, det var fantastisk,” siger Hanne. Scanningerne viste også, at tumoren e er et par måneder var skrumpet fra 5,6 til 2 centimeter. I starten gav Tagrisso-behandlingen Hanne træthed, kvalme, hudproblemer og betændelse i neglerødderne, men bivirkningerne a og e er et par måneder. Samtidig k hun stærk smertestillende medicin, men den gjorde det svært for hende at koncentrere sig om sit arbejde. Hanne arbejder med økonomi i byggebranchen, og her er hun a ængig af at kunne holde hovedet skarpt. Derfor insisterede hun på at trappe ud af den smertelindrende behandling hos afdelingen Lindrende Behandling, som hjælper med at lindre fysiske, psykiske og sociale udfordringer og symptomer ved livstruende sygdom. ”Lige siden har jeg slet ikke ha ondt. Nu er det mest trætheden og det manglende overskud, der fylder,” siger Hanne. Et trygt forløb De este patienter med EGFR-mutation får progression i sygdommen, og der opstår metastaser på centralnervesystemet. Derfor var det ikke overraskende for lægerne, da de i januar i år fandt metastaser i de nederste nakkehvirvler, som blev behandlet med stråler, og i august fandt lægerne nye metastaser på Hannes hjerne. Da Tagrisso-behandling har vist sig at have god e ekt på hjerne-metastaser, når man forøger dosis, valgte lægerne at fordoble dosis af medicinen. Desværre tyder det på, at det har svækket Hannes i forvejen svage immunforsvar, og lægerne har derfor valgt at skrue en smule ned for medicinen igen. Med blodprøvekontrol bliver det undersøgt, om ændringen i dosis har en positiv e ekt på Hannes immunforsvar, og i starten af 2024 får hun svar på, om medicinen fortsat har den ønskede e ekt på trods af den lavere dosis. Tagrisso er tabletmedicin til behandling af patienter med lungekræft med EGFR-mutation. Det aktive stof i Tagrisso er osimertinib. Den målrettede behandling virker ved at stoppe de vækstsignaler, som stimulerer kræftcellerne og modvirker dermed spredningen, samtidig med at det kan mindske tumoren. Behandlingen er ikke helbredende, men kan være livsforlængende. Patienten tager en tablet hver dag. Hver fjerde uge foretages behandling på hospitalet, og hver 12. uge kontrolleres behandlingens effekt ved CT-skanning. Før hver kontrol tages blodprøve samt EKG før hver anden kontrol. Siden 2019 har Medicinrådet anbefalet Tagrisso som mulig førstevalg af standardbehandling til patienter med uhelbredelig lungekræft med EGFR-mutation. Kilder: Medicinrådet, European Medicines Agency og cancer.dk Målrettet medicin Tagrisso

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 19 ”Jeg har følt mig tryg gennem hele behandlingsforløbet, og lægerne har taget mig med i hele processen og i beslutningerne undervejs. De er virkeligt dygtige. Jeg er også blevet oplyst om mulighederne for operation og risici, hvis det kommer på tale. Lige nu stoler jeg på, at det er det rigtige at fortsætte med den målrettede medicin,” siger Hanne. Stadig Hanne Da Hanne blev diagnosticeret med kræ , mødte hun masser af omsorg fra både sin mand og sine to voksne børn. Måske også lidt for meget omsorg, føltes det nogle gange som. For Hanne er jo stadig Hanne, selvom hun er syg. Derfor lavede hun en a ale med familien: ”Vi har a alt, at jeg fortæller, hvordan jeg har det, så de ikke skal gå og gætte. Det har gjort, at vi kan have en hel normal hverdag, hvor vi ikke har behov for at vende og dreje min almene tilstand,” siger hun. Selvom familien har været gode til at tale sammen, har de også søgt professionel hjælp. Hanne har selv benyttet sig af psykologtimer gennem sin sundhedsforsikring, mens resten af familien har brugt deres praktiserende læge, psykolog hos Lindrende Behandling og deres venner. ”Det har været godt for os at kunne tale med mennesker, som ikke er personligt involverede i sygdomsforløbet,” siger Hanne. En normal hverdag Selvom meget af Hannes liv går med hospitalsbesøg, behandling og kontroller, bruger hun det meste af tiden på det, som hun selv kalder ”det normale liv”. Hun er på nedsat tid og arbejder cirka 22 timer om ugen, går lange ture hver dag langs vandet og i skoven – nogle gange op mod ti kilometer, når overskuddet er størst – og dyrker yoga og pilates. Lungekræ en og den hyppige hoste har svækket konditionen, så Hanne skal snart i gang med konditionstræning for at få endnu mere overskud i hverdagen. ”Ved at holde kroppen i gang og leve forholdsvis sundt, skal kroppen ikke bruge kræ er på andet end sygdommen”, siger hun. Trætheden har dog sat sine begrænsninger, så Hanne er nødt til at sove e ermiddagslur hver dag og kan ikke have ere a aler om dagen. Der bliver brugt færre timer i køkkenet og ere penge på nemme madløsninger for at få hverdagen til at fungere. ”Jeg føler mig privilegeret. Den målrettede medicin betyder, at jeg har en forhåbning om at få nogle ekstra år,” siger Hanne. Når hun bliver spurgt til fremtiden, tænker hun ikke år frem, men på, om hun har det godt her og nu. ”Jeg ved godt, at jeg er uhelbredeligt syg, og at jeg måske ikke bliver 70 år. Men jeg vil være andet end syge Hanne, og det har jeg takket være min medicin mulighed for nu.” ■ Jeg ved godt, at jeg er uhelbredeligt syg, og at jeg måske ikke bliver 70 år, men jeg vil være andet end syge Hanne, og det har jeg takket være min medicin mulighed for nu

20 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FORSKNING I LUNGEKRÆFT Den medicinske behandling af lungekræ er primært livsforlængende frem for helbredende. Men ny forskning kan måske åbne op for nye behandlingsmuligheder. Flere livsforlængende muligheder på vej for patienter med lungekræft ■ Af Kristine Buske Omkring 5.000 danskere får hvert år lungekræ , og kun omkring halvdelen overlever det første år. Derfor forskes der hele tiden i livsforlængende behandlinger for at give mennesker med lungekræ bedre udsigter. Pernille Elming er afdelingslæge med speciale i kræ sygdomme og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital og er netop hjemvendt fra en internationale konference i Madrid med ny viden om fremtiden for kræ behandling. Hun fortæller, at drivermutationer – mutationer på cellerne, som er med til at drive kræ en og få den til at vokse eller sprede sig – er et af de områder, der forskes meget i. ”Lungekræ er et af de områder, hvor man er længst fremme med viden om drivermutationer og målrettet behandling, som kan angribe den enkelte mutation ved at blokere kræ cellerne fra at vokse eller hjælpe immunsystemet med at dræbe kræ cellerne. Der forskes hele tiden i at identi cere nye kræ mutationer, men også i at forbedre behandlingstilbuddene til patienter med de mutationer, vi i forvejen kender til,” siger hun. Nye muligheder Lungekræ inddeles i to typer: den ene er småcellet kræ , som er den mest aggressive form for lungekræ , der er meget alvorlig uden behandling. Den anden type er ikke-småcellet lungekræ , hvor kræ cellerne ser store ud under et mikroskop. Her kan sygdommen være afgrænset og give mulighed for operation, men der kan opstå mutationer, som får sygdommen til at sprede sig. Problemet er, at der ikke ndes mange målrettede behandlingsmuligheder til lungekræ patienter med mutationer, fortæller Pernille Elming. ”Lige nu anvender man stråleterapi, kemoterapi samt målrettet medicin, men behandlingen kan kun livsforlænge og ikke helbrede, og i nogle tilfælde bliver mutationen resistent over for behandling. Man arbejder på at nde nye generationer af målrettet medicin eller andre muligheder, når en behandling ikke længere virker, men der er Der er mange fremskridt, som kan livsforlænge og forbedre livet for mennesker med lungekræft Pernille Elming, afdelingslæge og ph.d. ved onkologisk afdeling på Aarhus

FREMTIDENS MEDICIN ▶ FORSKNING I LUNGEKRÆFT endnu ikke overbevisende overlevelsesdata, og det er afgørende, før man kan gå videre,” siger hun. Spændende retning Et andet område, som Pernille Elming også ser fremskridt på, er strålebehandling. Blandt andet forskes der i, hvordan man kan skrue op for strålebehandlingen i det syge væv og samtidig undgå at ramme det raske væv. ”Lungekræ ligger o e tæt på meget følsomme strukturer og organer, som vi skal passe særligt på, så det er meget interessant, hvis man kan give en højere stråledosis til patienterne uden at skade det raske væv,” siger Pernille Elming og understreger, at selvom der er mange spændende behandlingsmuligheder undervejs, er der fortsat lang vej. ”Lungekræ er en virkelig hård diagnose, som for mange er uhelbredelig. Selvom man bliver opereret eller får kemoterapi eller stråler, er der en vis procentdel, der får tilbagefald. Men der er mange fremskridt, som kan livsforlænge og forbedre livet for mennesker med lungekræ . Det bliver spændende at følge med i udviklingen de kommende år.” ■

22 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FULD FART PÅ FORSKNINGEN Hvis der er én ting, der aldrig står stille, så er det forskernes vilje og evner til at udvikle nye og bedre behandlingsmuligheder til gavn for nuværende og fremtidige patienter. Her kan du få et indblik i, hvad der er på vej af nye muligheder i behandlingen af seks kendte sygdomme. Sådan kan du blive behandlet i fremtiden MODERMÆRKEKRÆFT Hvert år får omkring 2.700 danskere konstateret modermærkekræ , og omkring 38.000 danskere lever med sygdommen. Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”Vi anvender immunterapi, målrettede behandlinger og en enkelt form for kemoterapi. Vi starter typisk med immunterapien for at forsøge at få en langtidsholdbar e ekt. Det er ikke alle, der tåler immunterapi. Halvdelen af patienterne har en bestemt genfejl, som gør, at vi kan bruge den målrettede behandling. Udfordringen er, at kræ sygdommen har tendens til at blive modstandsdygtig over for behandlingen. Kemoterapien er en mild form for behandling, som hos nogle kan sætte sygdommen i bero i en periode.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Der pågår lige nu et stort klinisk forsøg, hvor man afprøver en skræddersyet vaccine sammen med standard immunterapi som e erbehandling e er operation for at forebygge tilbagefald. Hvis det falder lige så positivt ud, som et mindre studie tyder på, er det imponerede, så høj en beskyttelse vaccinen lægger oveni. Vaccinen er skabt på baggrund af genfejl i den enkelte patients cancer. Der er også behandling på vej inden for T-celle-terapien. I USA er der et rma, der har deres produkt under godkendelse hos den amerikanske lægemiddelmyndighed, så det lander nok i klinikken i USA inden for det næste halve år. I Danmark og i Holland er der gennemført et positivt fase III forsøg med T-celleterapi, som man også planlægger at søge godkendelse på ved den Europæiske lægemiddelmyndighed. Det er en type behandling, der kan give e ekt hos de patienter, der ikke har gavn af standard immunterapien.” Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? ”Det er min fremtidsdrøm, at man som patient kan få lagt en meget e ektiv individuel behandlingsplan, og at man bliver bedre til at skille de patienter ud, som vil få en e ekt af behandlingen. Det gør godt nok ikke behandlingen mere e ektiv, men hvis man undlader at behandle dem, der ikke har gavn af den, så undgår man nyttesløse bivirkninger.” Hvis det falder lige så positivt ud, som et mindre studie tyder på, er det imponerede, så høj en beskyttelse vaccinen lægger oveni Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital ■ Af Heidi Nielsen

TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 23 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FULD FART PÅ FORSKNINGEN Det er farligt at få forværring i sin sygdom, når man har KOL, så det er nærliggende at tro, at medicinen også kan virke livsforlængende Anders Løkke, overlæge på Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt i Vejle og formand for det nationale KOL-register ASTMA Astma er en kronisk irritation i lungerne. Omkring 350.000 voksne danskere lider af astma. Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”Fordi mange patienter med astma, ikke mindst i perioder med få symptomer, har tendens til at glemme den forebyggende medicin, tales der i fagkredse meget om behovet for at ordinere en fast kombination af både lu vejsudvidende og forebyggende medicin. Det vil sige, at de to lægemidler er i samme inhalator. Det tager tid at ændre, selvom medicinen har været på markedet i mange år. En vigtig årsag er også, at undersøgelser har vist, at et stort forbrug af lu vejsudvidende medicin øger risikoen for meget alvorlige astmaanfald.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Lige nu ser man nærmere på, hvordan medicinen bliver ’drevet’ ud af inhalatoren med henblik på at gøre denne proces så bæredygtig som muligt. Alle inhalatorer på markedet forventes i løbet af kort tid at være langt mere bæredygtige. Patienter, der e er grundig udredning har vist sig at have svær astma, vil vi gerne sætte i biologisk behandling. Der er ere præparater på vej, som betyder, at vi på sigt kan behandle en større gruppe af disse patienter, og som kan reducere hyppigheden af akutte forværringer.” Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? ”Det overordnede mål i behandlingen af astma er at reducere omfanget af patienternes behandling med binyrebarkhormon-tabletter (prednisolon, red.), fordi det er forbundet med alvorlige bivirkninger. På den lidt længere bane er målet også, at patienter med svær astma kan få en biologisk behandling, der kan give dem god kontrol over symptomerne, kan give bedst mulig lungefunktion og forhindre akutte forværringer med behov for behandling med binyrebarkhormon-tabletter.”

24 TILLÆG MEDICINSK TIDSSKRIFT 2023 FREMTIDENS MEDICIN ▶ FULD FART PÅ FORSKNINGEN KOL KOL er en kronisk sygdom i lungerne, hvor lu vejene bliver forsnævret, og lungevævet bliver ødelagt. Det skønnes, at mellem 110.000 og 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL, som er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Anders Løkke, overlæge på Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle og formand for det nationale KOL-register. Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”Vi har lu vejsudvidende medicin og medicin, der forhindrer lu vejene i at trække sig sammen. Derudover har vi binyrebarkhormon som inhalation, der hjælper med at erne hævelse og slim i lu vejene. Der ndes også specialbehandling i form af forskellige tabletbehandlinger, man kan give, hvis man har kronisk bronkitis til at hjælpe med at erne slim.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Der er en del biologisk behandling på vej, som typisk består af indsprøjtninger, man typisk skal have hver erde til hver 12. uge. Behandlingen virker på immunsystemet og holder det i ro, så man får færre forværringer. Det er farligt at få forværring i sin sygdom, når man har KOL, så det er nærliggende at tro, at medicinen også kan virke livsforlængende, selvom der endnu ikke er lavet studier på det. Der pågår lige nu en del forsøg, så det er nok inden for det næste halve års tid, at præparaterne kommer på markedet, og der er ere på vej.” Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? ”Jeg drømmer om mere fokus på forebyggelse. Det er meget billigere end at behandle, og vi ville kunne nå meget langt med patienterne. I Norge har man gode erfaringer med at indlægge folk, der er blevet syge af at ryge, til et rygestop. Der er lavet nogle enkelte studier, som viser, at det giver nogle bedre rygestopsrater. Det kunne man også forestille sig i Danmark. Det betyder meget for forløbet, at man stopper med at ryge, selvom man er kronisk syg.” PSORIASIS Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Ifølge Psoriasisforeningen lider mere end 200.000 danskere af den kroniske sygdom, der medfører, at overhudens celler deler sig hurtigere end normalt, samtidig med at der er en betændelsestilstand i huden. Claus Johansen, lektor og molekylærbiolog, Aarhus Universitet ved Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Hud- og Kønssygdomme Hvordan ser de nuværende behandlingsmuligheder ud? ”Vi har mange gode behandlingsmuligheder, herunder biologisk medicin. Medicinen har virket rigtig godt og har rykket behandlingsniveauet de seneste 10 til 20 år.” Hvilke behandlingsmuligheder er under udvikling? ”Der sker meget lige nu omkring de såkaldte small-molecule-lægemidler, der består af så lette molekyler, at de kan trænge igennem cellemembranen og ramme speci kke proteiner i cellerne. Forskere er i gang med kliniske forsøg med tabletbehandling, der er ved at være færdige. Fokus er desuden på at få lavet small-molecule-lægemidler, man kan påsmøre som creme. Det vil give rigtig god mening, at man også har et bedre behandlingstilbud til de patienter, der har psoriasis i mild form. Topikal behandling (ved påsmøring, red.) er lige nu i afprøvning i kliniske forsøg, og nogle nye forsøg er på vej.” Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? ”Der er stadig patienter, som ikke responderer, eller mister responsen. Derfor drømmer vi om at kunne forudsige, hvilke patienter der kan have bedst gavn af medicinen. For eksempel ved at tage en blodprøve, inden man starter i behandling. Vi kunne også godt tænke os fremadrettet at se mere holistisk på patienterne. Når man har psoriasis, medfølger der nemlig en lang række følgesygdomme. Derfor kan det være nødvendigt at have et mere tværgående arbejde reumatologer, diætister, psykologer og gastroenterologer imellem.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=